Barnekow. Side 62 - 71

Ældgammel dansk Adel, (Anerkjendelses-Patent af 26/9 1877.)

I Danmarks Historie omtales Navnet Barnekow første Gang 1307, da Ulrik B. var med som Vidne ved det Forlig, der det nævnte Aar blev indgaaet imellem Erik Menved og Henrik af Mecklenburg. Kort efter kom Claus, Johan og Henrik B. fra Mecklenburg til Danmark. Claus var blandt dem,,der gik i Borgen ved Forliget i Nyborg 1315 mellem Kong Erik af Danmark og Hertug Erik af Sønderjylland. Johan, der 1311 blev slaaet til Ridder af Erik Menved, var med til at bekræfte en Forening, der 1316 blev afsluttet i Rendsburg mellem Erik Menved og Herrerne af Werle, og Henrik, der ligeledes 1311 blev slaaet til Ridder, underskrev 1329 Forliget mellem Christopher II og Grev Johan til Tingsted paa Falster. Sidstnævntes Søn, Raven B., underskrev som Borgen Forliget i Lübeck 1350 mellem Valdemar Atterdag og Hertugerne af Mecklenburg om et Ægteskab mellem Prindsesse Ingeborg og Prinds Henrik, Raven B.'s Sønner, Reimar og Henrik B., findes opførte som Vidner ved det 1376 i Kjøbenhavn indgaaede Forlig mellem Kong Olaf og Dronning Margaretha af Danmark paa den ene Side og Albrecht af Mecklenburg paa den anden.

Efter 1401 findes Navnet Barnekow ikke i den danske Historie, indtil Barnekowerne bleve de Roskildske Bispers Lehnsmænd over det biskoppelige Gods paa Rügen. I Aaret 1500 overdroges de Ralswickske Provstigodser paa Rügen til Martin B. paa 6 Aar, og denne Overdragelse blev 1504 udvidet til at skulle være for hans Livstid. Ved samme Leilighed fik han Exspectance og 1519 Lehnsbrev paa Grevskabet Streu og blev 1533 bekræftet i sine Besiddelser af Biskop Joachim Rønnow, og efter Reformationens Indførelse, da Familiens Ret til disse s. k. ”biskoppelige Godser" syntes at skulle omtvistes, fik han 1539 en ny Bekræftelse paa de nævnte Besiddelser.

Af Martin B.'s Sønner traadte de to ældste, Hans og Jørgen, i dansk Tjeneste. Sidstnævnte havde i sin Ungdom været Page hos den pragtelskende Biskop Joachim Rønnow, der ”vel red med 100 Svende”; senere blev han Eier af fast Gods heri Landet og kjøbte 1557 Kjellerup Gaard i Svenstrup Sogn, som han beholdt indtil sin Død, 15/4 1567, og 1553 forlehnedes han med Aakjer, omfattende Hads Herred i Aarhus Stift. Han var gift med Anna Rafnsberg, Claus Eriksen Rafnsbergs datter, der døde 1565. Selv døde han to Aar efter uden at efterlade sig Afkom.

Den ældre Broder, Hans B., † 9/2 1559 paa Koldinghus, kom 1542 til det danske Hof, blev Medlem af Danmarks Riges Raad. og brugt i vigtige diplomatiske Ærinder. I 1547 var han formelig bleven naturaliseret, da han, som født paa Rügen, manglede Indfødsret. Han var forlehnet med Ralswick og Streu paa Rügen. I Confirmationsbrevet bestemmer Kongen -- med Danmarks Riges Raads Samtykke -- at, formedelst den Troskab og villige Tjeneste, han hidtil havde bevist Riget, skulde han, hans Broder Jørgen og deres Sønner efter dem, den Den ene efter den Anden, saalænge Nogen lever, hvilken dueligst er, være forlehnet med Ralswick og Grevskabet Streu mod en aarlig Afgift til Superintendenten paa Rügen. Her i Landet kom han efterhaanden i Besiddelse af Birkholm (fordum Ellinge), det nuværende Baroni Løvenborgs Hovedgaard, Høistrup og Halvparten af Jomfruensegede, endvidere af Roskilde Gaards Lehn og Østrup paa Sjælland, samt af Bosjøkloster i Skaane, og blandt Eierne til de 130 Herremandsgaarde, der fandtes i 1558 i Kjøbenhavn, nævnes saavel Hans som Jørgen B. Han blev gift med Mette Oxe, Datter af Hans Oxe til Nielstrup paa Lolland, Søster til Danmarks bekjendte Rigsraad Peter Oxe. Hun døde 29/4 1582. I Ægteskabet med hende havde han 5 Børn, deriblandt 4 Sønner, og han blev saaledes Stamfader til den ældre danske og senere svenske Linie.

Hans ældste Søn, Frederik, f. 1/8 1551, studerede i Basel, men døde allerede 1570.

Den næstældste Søn, Morten, f. 9/3 1553, der ligeledes have lagt sig efter Studeringerne, og bl. a. studeret i Padua, døde ogsaa, i en tidlig Alder, idet han omkom 1577, kun 24 Aar gammel, ved et uheldigt Spring fra Vognen paa Veien fra Kjøbenhavn til Kjøge. Han efterlod sig en stor Bogsamling, bestaaende hovedsagelig af latinske og græske Forfattere og nogle faa franske.

Den 3die Søn, Johan, f. 11/12 1555, til Birkholm, Nielstrup, nu Hovedgaard under Grevskabet Hardenberg-Reventlow, Jomfruensegede og Ralswick, fulgte Kong Christian IV. til Tydskland 1595, fik 1581 af Hertugen af Pommern og Aaret efter_ af Kongen og Rigets Raad Stadfæstelse paa Familielehnene paa Rügen. Han blev 1589 gift med Ane Bille, en Datter af Rigsraad Peter Bille til Svanholm. I Juli 1603 afgik han ved Døden i Kjøbenhavn og efterlod ingen Sønner.

Rigsraad Hans B.'s yngste Søn, Christian B., til Birkholm, Ellinge og Ralswick, f. 24/7 1557, drog i sit 18de Aar til Jena hvor han opholdt sig i 3 Aar, hvorefter han foretog længere Reiser til Schweitz, Frankrig og England. Under hans hold her forlehnede Kong Frederik II. ham med et Canonicat i Roskilde, hvilket dog ikke afholdt ham fra at fortsætte sine Rejser,

Han besøgte nu Italien og Orienten, og paa Tilbagereisen opholdt han sig i længere Tid i Padua, hvor han modtog Udnævnelsen som den tyske Nations Consiliarius. 1591 vendte han tilbage til Danmark efter næsten 16 Aars Fraværelse, og blev nu ansat som kongelig Secretair. Desuden blev han brugt i forskjellige Sendelser, saaledes til Skotland. Aaret efter blev han forlehnet med Lundegaard og St. Peders Kloster i Skaane, og samme Aar fik han Befaling til at følge Kongen til Tydskland. 1597 blev han Befalingsmand over Malmøhus Lehn, som han fratraadte, da han 1602 fik Landscrona Lehn. Han blev gift 30/5 1598 med Margrethe Brahe, en Datter af Henrik Brahe, Rigets Raad og Befalingsmand paa Borringholm. I Aaret 1597 blev han sendt som Gesandt til England, og 1603 til den dengang fra Sverrig fordrevne Kong Sigismund af Polen. Paa Hjemrejsen fra Polen opholdt han sig nogen Tid hos Churfyrst Joachim Friedrich af Brandenburg. 1606 fulgte han med Kongen til England, hvor dennes Svoger Kong Jacob af Skotland, efter Dronning Elisabeth's Død, 1603, havde besteget Thronen. Han benævnes fra den Tid af i de offentlige Kilder som Danmarks Riges Raad. Han faldt 24/2 1619, paa Skjellinge Mark i Halland, omtrent 2 Mil fra Warberg, idet han overlod sin Hest til Kongen, som derved frelstes fra svensk Fangenskab, medens han selv stillede sig tilfods mod Fienden og dræbtes. En Gade i Kjøbenhavn er opkaldt efter ham.

Christian B. Havde 7 Børn, hvoraf 2 Sønner og 3 Døttre overlevede ham. Hans B. Til Birkholom, Widsköfle og Ralswick blev født 5/1 1601. Ved hans Daab paa Malmø Slot, hvor hans Fader dengang var Befalingsmand, stod Kong Christian IV. selv Fadder. Efter Moderens Død 1618 opholdt han sig paa Widsköfle 1624 fik han Lehnsconfirmation paa de Ralswiekske Godser. 19/9 s. A. ægtede han paa Malmø Slot Elisabeth Bille, en Datter af Claus Bille til Vandaas og Rosendahl, men hun afgik ved Døden 4/7 1628. 6/11 s. A. blev han beskikket til kgl. Vicestaldmester og 1629 udnævnt til Fændrik ved den skaanske Fane. 22/8 1830 holdt han 2den Gang Bryllup i Malmø med Else Bülow, en Datter af Befalingsmanden paa Halmstad, Joachim Bülow til Ingelsted i Skaane men sex Uger efter, den 9/10, døde Hans Barnekow efter faa Dages Sygeleie i en Alder af kun 29 Aar og blev bisat i Domkirken i Lund. Med sin første Hustru havde han to Døttre og en Søn, Christian, til Widsköfle, Lillø og Ralswiek, i f. 13/12 1626. Han tiltraadte i 1646 en 4 Aars Udenlandsreise, paa hvilken han besøgte Hollands, Schweitz's, Frankrigs, Italiens og Tydsklands vigtigste Stæder. Ligesom sin Farfader Christian († 1612) udmærkede han sig ved sin Lærdom. Ved sin Tilbagekomst 1650 blev han udnævnt til Hofjunker hos Kong Frederik II. Senere dansk Commissair i Skaane. 14/9 1651 holdt han Bryllup i Malmø med Else Rammel til Ørtofte, f . 12/2 1633, Datter af D. R. R. Henrik Rammel til Bekkeskov; hun døde allerede 8/3 1658. 1/8 1660 ægtede han i Kjøbenhavn Birthe Skeel, f. 1641, Datter af D. R R. , Christen Skeel til Fousingø. Under den dansk-svenske Krig 1657-58 bleve alle hans Godser paa Rügen (Ralswiek, Lanken og Grevskabet Streu m. m.) som danske Lehn confiskerede af de Svenske og overdragne deres Feltmarschal, Grev Carl Gustav Wrangel, til Lehn. Ved Freden i Roskilde 1658 bleve ogsaa disse Godser afstaaede til Sverrig, hvilken Afstaaelse bekræftedes ved Freden i Kjøbenhavn 1660. I Anledning af den ligeledes ved denne Fred stedfundne Afstaaelse af Skaane, hvor Familien 'havde sine svenske Godser, kom den under svensk Landshøihed, og allerede 7/6 1664 bleve Barnekowerne – ”gammal adelig ätt från Wenden” - tilligemed 11 andre dansk-skaanske Slægter naturaliserede i Sverrig og introducerede paa det svenske Ridderhus under Nr. 23.Først ved Kong Frederik III.'s personlige Mellemkomst lykkedes det Christian B. at udvirke en Resolution af den svenske Regjering under 11/9 1661, hvorved han erholdt de rügenske Lehn og Allodialgodser tilbage imod for Fremtiden at erkjende den svenske Konge som Lehnsherre.

Ovennævnte Martin Barnekow, der forlehnedes med de Ralswiekske Klostergodser, og fra hvis Søn, Hans de svenske Grever og Baroner nedstamme, havde flere Sønner, deriblandt Lutius til Lanken, f. 1523, † 1572, der blev Stamfader for den ældre Lankener Linie, som uddøde 1690, hvorefter Lanken tilfaldt den svenske Linie, medens Martins Brødre, Henning til Retschvitz og Joachim til Kubbelkow, bleve Stamfædre respective for Retschvitzer- og Kubbelkower-Linierne. Af disse Linier kom adskillige Medlemmer i Tidens Løb hertil og traadte i dansk Tjeneste, dog uden at deres Afkom forblev i Landet.

Først Wilhelin Zacharias v. Barnekow, til Dollahn paa Rügen af Silvitzerlinien, der 1760 traadte i dansk Tjeneste, har efterladt Afkom, der blev her i Landet, Og han blev saa ledes Stifter af den s. k yngre danske Linie. Han var født paa i Rügen 15/10 1730 og var en Søn af Henning Ernst v. B. til Silvitz, der i lige Linie nedstammer fra Martin B. den ældre,

Faderen til Ovennævnte Martin B. Fra sit 17de-30te Aar tjente han under den keiserlige Generalfeldtmarschal Fyrst Carl af Waldeck som Fændrik, Lieutenant og Capitain og deltog i Syvaarskrigen mod Frederik den Store, indtil han 1760 tog sin Afsked. Han havde 1758 ægtet sin Slægtning Sophia Juliana Christina Henriette Amoena v. Johnn, f 1735, † 1803, en Datter af Etatsraad L. G. V. Johnn, R. af D. Nogle Aar efter sit Bryllup traadte han i dansk Tjeneste som Major og Fløiadjudant og forlod Krigstjenesten 1769 med Oberstlieutenants Character. I Aaret 1771 Modtog han, efter Forlangende fra Rügen, et offentligt Attestat Om sin Herkomst t, der udviser, at hans Forfædre fra ældste Tider have besiddet Riddergodser Paa Rügen indehavt adelige Bestillinger og bestyret de roesildske Bispers Godser paa Rügen Han døde 1784.

Wilhelm Z. v. B. og Hustrtu Juliana, f. v. Johnn, havde forden 2 Døttre kun 1 Søn, Christian Robertus Maximil Julius

v. B. f. 14/4 1767. Han blev 1786 Officer og ansat i det lette Infanteri. I Aaret 1800 blev han Capitain og Compagnichef, og 16/9 1801 ægtede han Anna Christiane Rosine Tronier, f. 24/5 1783, † 9/1 1851, Datter af Regimentsqvartermester J. G. Tronier. 1808 blev han udnævnt til Major og Bataillonscomniandeur, efterat, have cantonneret, i Hertugdømerne. 1811 blev han forsat til det sjællandske Skarpskyttecorps gom Commandeur for sammes 2den Bataillon. Efter Krigen vendte han tilbage til Jylland og blev 1816 ved Armeens Reduction i Naade entlediget og udnævnt til Oberstlieutenant. Han døde 10/9 1830 og efterlod 1 Datter og 3 Sønner.

1. Frederik Wilhelm Christian v. B., f. 16/6 1802, blev Officer 22/1 1818, 22/5 1826 Kammerjunker og 1829 Premierlieutenant, 10/6 1841 R. af D., 1844 Ritmester af 1ste Classe og Escadronschef ved 6te Dragonregiment i Odense, i Krigen 1848 hørte hans Escadron til Avantgarden, og han deltog bl. A. i Affairen ved Steppinge 8/8 s. A., hvor en preusisisk Kyradserafdeling blev overrumplet og taget tilfange. Senere beordredes han som Traincommandeur til Flensborg. Som Bevis paa sine Underofficerers og Meniges Hengivenhed modtog han ved sin Afgang fra Escadronen en ved deres Sammenskud tilveiebragt Sølvpokal, 1852 forlod han Krigstjenesten, efter i nogle og tredive Aar at have tjent i Armeen, og modtog 1877 Erindringsmedaillen for Deltagelse i den første slesvigske Krig. 22/1 1878 blev han Kammerherre. Han giftede sig 25/1 1852 med Johanne Catharina Jensen, L 17/8 1822, † 8/6 1869, Datter af Agent Heinrich Carstensen Jensen i Flensborg, R. af D., Medlem af den slesvigske Stænderforsamling og kongevalgt Rigsraad.

Børn:

a. Maximil Arthur Heinrich v. B., f. 9/7 1853, blev 1870 Student og Aaret efter Cand. philos.
b. Dorothea Rosine Charlotte Sophie, f. 12/6 1855, indskreven i Vallø 6/10 1877.

c. Camilla Louise Henriette, f. 12/7 1857, indskreven i Vallø 17/10 1877.

d. Vilhelmine Therese Mathilde, L 17/9 1862, indskreven i Vallø 17/10 1877.

1. Adolph Gothard Joachim v. B., f. 26/8 1805, † 10/2 1839 og begravet i Hyères (Dep. Var) i Frankrig, absolverede 1827 den fuldstændige juridiske Examen med Characteren Laudabilis til begge Prøver, blev 1828 Auditeur i Prinds Christians Regiment, 1/8 1829 Kammerjunker 3/6 1834 Overauditeur. Han gjorde flere større Udenlandsrejser, dels af Helbredshensyn, dels for at samle Materialet til den Barnekowske Familiehistorie, et omfattende Arbeide, der vidner om utrættelig Flid., Der tilkjendtes ham den af det kongelige danske Videnskabernes Selskab i Aaret 1833 udsatte Guldmedaille for ,en fuldstændig historisk Fremstilling af en eller anden mærkelig dansk Adelsfamilie". Han blev gift 15/5 1834 med Else Sophie F enger, f. 1816 1809, Datter af Conferentsraad Livlæge Fenger, C. af D. og Dmd.

Børn: .
a. Anna Kirstine Mathilde, f. 19/4 1835, † 12/1 1836.

b. Christian v. B., f. i St. Sauveur (Dep. Hautes-Pyrenées) i Frankrig 28 /7 1837, blev Student 1856, Componist. 24/7 1862 blev han gift med Laura Edeline Johanne With, f. 15/9 1832, Datter af Justitsraad, Herredsfoged og Stænderdeputeret J. P. With.

Børn:

aa. Mathilde, f. 20/5 1863, † 25/1 1867.

bb. Thora, f 17/4 1865, † 6/3 1868.

cc. Aage, f. 14/8 1866, †12/2 1867.

dd. Brita, f 4/1 1868.

ee. Adolph Christian, f. 17/3 1869.
ff. Agnete, f. 24/4 1871.

gg. Viggo, f. 26/10 1872.

3. Frederikke Christine Mathilde, f. 1/2 1808, lever ugift i Kjøbenhavn.

4. August Carl Ferdinand v. B., f. 10/7 1815, †1868. Han blev 1835 Secondlieutenant i Husarregimentet, 1837 Skoleofficer paa Jægersborg, hvor han var H. M. Kong Christian IX.'s Lærer, 1846 Premierlieutenant, 1/5 1854 Ritmester af 2den Classe; 15/6 1858 afgik han fra Armeen og blev 1/8 1859 Toldforvalter i Kjerteminde. I 1855 kjøbte han Halvdelen af Hovedgaarden Skaungaard i Jylland, som han igjen afhændede 1862. Gift 10/7 1847 med Henriette Andrea Toxwerdt, f. 25/4 1823, † 12/8 1865, Datter af Generalkrigscommissair Toxwerdt, C. af D.

Børn:

a. Robert Gabriel Adolph, f. 2/10 1848, Portraitmaler.

b. Sophus Carl Christian, f. 30/3 1850 Civilingenieur.

c. Marie Louise Mathilde, f. 20/5 1852, indskreven i Vallø 24/3 1854, overordentlig Stiftsdame.

Det forhenværende Roskilde Klostergods Ralswiek er endnu i Familiens Besiddelse. Det bestaar af Ralswick Hovedgaard med Godserne Gnies, Augustenhof og det senere tilkjøbte Jarnitz, hvorimod Grevskabet Streu i Aaret 1780 kjøbtes tilbage af Huset Putbus, som det oprindelig havde tilhørt. Hovedbygningen paa Ralswiek, hvoraf en Del er opført omtent 1500 og en Del omtrent 1690, fremviser endnu Minder om den biskoppelige Tid. Bispetienden, den saakaldte ”Bischoffsroggen-steuer", som Familien oppebar af en stor Del af Rügen indtil 1848, er senere bleven afløst. Den samme Branche af Familien er i Besiddelse af Godscomplexet Teschvitz og Godset Sissow paa Rügen, medens en anden Linie besidder Klein Kubbelkow sammesteds. De svenske Linier eie Spannarp ved Engelholm samt Åraslöf og Sörbytorp i Nærheden af Christiansstad.

De nulevende Medlemmer af de rügenske Linier indtage, for største Delen militaire Stillinger, saaledes Generalmajor, Baron v. Barnekow i Danzig og Hans ExcelIence den kommanderende General i Königsberg, Generallieutenant, Baron
Albert v. Barnekow.