Blixen-Finecke. Side 112 - 116

(Patent af 29/1, 1802.)

Stamhuset Dallund.

Theodosius Ernst Frederik v. Finecke, til Dallund, oprettede under 4/12 1792 Hovedgaarden Dallund*) med

Underliggende og Tilhørende, bestaaende af Kirke, Møller, Bøndergods, Huse og Jorder, til et Fideicommis, nærmest for Baron Carl v. Blixen, til Zastrow i svensk Pommern, dengang Oberst i svensk Tjeneste, med den Bestemmelse, at saasnart Fideicommisset Dallund tilfalder nævnte Baron Carl v. B. eller en af de herefter Substituerede og hans efterfølgende Arvinger, skal han eller de være forpligtede til at drage til Danmark og tage Bopæl paa Dallund eller i de danske Provindser.

Erectionsbrevet confirmeredes 18/10 1793. Stamhuset skulde efter Carl v. Blixen tilfalde hans Søn, Conrad Frederik Christian, og hans ægte Livsarvinger og Descendenter, baade af Sværd- og Spindelinien, dog saaledes, at Mandlinien altid skulde have Fortrinet, og Søn efter Søn først skulde være berettiget til at besidde Fideicommisset. For det Tilfælde, at Baron Carl v. B.'s ægte Livsarvinger og Descendenter skulde uddø, bestemtes, at Fideicommisset ikke skulde tilfalde de øvrige eller andre Brancher af Familien Blixen, men derimod Erectors Fætter, August v. Finecke, og hans Søn, Jean Louis v. F., og deres Afkom. Efter dem skulde Stamhuset tilfalde de af Baron Lützov, til Priitzen i Mecklenburg, Hofmarschal ved det Schwerinske Hof, i Ægteskabet med Baronesse Bernhardine v. Kurtzrock avlede Børn og Descendenter, baade af Mand og Qvindekjønnet. Den sidste Besidder af denne Slægt skulde være berettiget, naar han ingen Livsarvinger havde, til at udnævne en adelig Familie i Danmark eller Mecklenburg til at succedere i F.C. Dallund. Bestemmelsen om August v. Finecke's og hans ovennævnte Søns Substitution blev imidlertid ophævet af Erector ved Codicil af 11/7 1795, hvorved udtrykkeligen bestemtes, at de ingensinde skulde succedere i Fideicommisset Dallund.

Erector afgik 1801 ved Døden, og Stamhuset tilfaldt nu Carl Philip Baron Blixen-Finecke til Zastrow, der ved Patent af 29/10 1802 naturaliseredes som dansk Baron. Han døde 1829, og hans Søn, Carl Frederik Axel Bror Baron B.-F., f. 1822, † 1873, til Stamhuset Næsbyholm og Godserne Säfsjö og Nydala i Sverrig (Nydala er solgt d. 19/3 1878 for, 400,000 Kr.), overtog nu Stamhuset Paa Grund af forskjellige Forhold androg Stamhusbesidderen imidlertid om Udnævnelsen af en Administrations- og Arrangenientscommission, der udnævntes 4/5 1844 og kom til at bestaa af Kammerherre, Grev H. v. Moltke og Procurator Dahl, i hvis Sted Wolfgang-Haffner, til Egholm, traadte i 1845 . Under 11/7 1846 opløstes denne Commission.

Loven af 21/6 1854 angaaende Afhændelse af Bøndergods er kommen til fuld Anvendelse paa Dallund, saa at alt Bøndergodset, paa 5¼ Tdr. Hrtk. nær, frasolgtes imod en Fideicommiscapital af 1,036,000 Kr. Bønderne paa Dallunds Gods have erindret den daværende Stamhusbesidders liberale og humane Fremgangsmaade og sat ham en Mindestøtte. Stamhuset kom saaledes til at bestaa af den nævnte Capital og 14,000 Kr. i Bankactier samt 203 Tdr. Hartkorn i Kirke- og Kongetiender og Hovedgaarden med 9813 /4 Tdr. Land foruden 249½ Tdr. Land Skov.

Stamhusbesidderen indskrænkede sig imidlertid ikke til Salget af Bøndergodset, som i Loven af 21/6 1854 havde fundet sin, Hjemmel, men indkom med flere Andragender om Forandringer af gjennemgribende Natur. Hertil kan ikke henregnes hans Andragende om Enkepensionen, der ved Resolution af 14/6 1854 forhøiedes til 2560 Kr., men derimod Andragendet om Tilladelse til ved offentlig Auction at afhænde til fri Elendom bemeldte Stamhus, imod at den derfor indkomne Kjøbesum enten anvendtes til Indkjøb af Jordegods i Sverrig, saaledes at dette i Et og Alt substitueredes for Stamhuset eller radiceredes i de af Besidderen indkjøbte svenske Ejendomme til Fordel for den til Stamhuset arveberettigede Familie eller imod anden betryggende Sikkerhed, samt Andragendet om at anbringe 360,000 Kr. af Stamhusets F. C. Midler i Udlandet, nemlig i Godset Nydala i Småland. Begge Andragender bevilgedes, respective under 11/5 1857 Og 9/12 1863.

Bevillingen af 27/5 1857 er ikke bleven benyttet, men den er af væsentlig Betydning for Majorats-Institutionen og har

I afgjort et vigtigt Principspørgsmaal. I Fortiden ere, som bekjendt, oftere Bevillinger blevne meddelte til at sælge Godset og at substituere samme med Capitaler. Spørgsmaalet var imidlertid, hvorvidt slige Bevillinger i Henhold til Grundlovens § 32 kunde gives ad administrativ Vei ligeoverfor Bestemmelsen i Grundlovens § 98 om, at det ved Lov nærmere skal ordnes, hvorledes de nu bestaaende Lehn og Stamhuse kunde overgaa til fri Eiendom. Ansøgningen motiveredes ved, at Stamhusbesidderen havde betydelige Eiendomme i Sverrig og stod i undersaatligt Forhold til den svenske Krone, at han ønskede at concentrere sine Eiendomme i Sverrig, der efter den daværende Lovgivning ikke kunde afhændes, og at Slægtens særlige Interesser vare knyttede paa det Nærmeste til Sverrig. Han ønskede at anbringe Værdien som F. C. -Capital i de tidligere indkjøbte Eiendomme og fremhævede, at Forholdene paa Stamhuset vare forandrede, efterat Bøndergodset var frasolgt. Han gjorde fremdeles gjældende, at hans Indtægt vilde blive meget betydelig forøget og henviste endelig til den Aand, som udtaler sig i Grundlovens § 98, og til den Nytte, det vilde medføre saavel for den Private som for Staten, at Landets fideicommissarisk bundne Eiendomme gik over til fri Eiendom.

Bestemmelsen i Erectionsbrevet om, at Besidderen af dette Stamhus skal tage fast Bopæl paa Dallund eller dog i Danmarks Rige, samt at Erector udtrykkeligen har forbudt enhver Besidder af Stamhuset at sælge nogen Del af samme, toges ikke i Betragtning. Imidlertid er der, som alt bemærket, ikke gjort Brug af denne Bevilling, og Betydningen af samme for mindskedes ved, at det blev forbeholdt Lehnscontrollen. at tage nærmere Bestemmelse om Salgsvilkaarene samt om Anvendelse af de indkomne Penge, dog skulde ifølge Rescript af 9/12 1863 de nærmere Bestemmelser og Vilkaar, som det var overladt Justitsministeriet at fastsætte, blive saa lempelige og lidet besværende for Bevillingshaveren som mulig.

Stamhusets nuværende Besidder er:

Frederik Theodor Hans Anna Wolfgang Christian Baron B.-F., L 10/7 1847, Hofjægermester, til Stamhuset Næsbyholm og til Säfsjö i Sverrig, gift 6/10 1873 med Clara Alvilda Benedikte Grevinde Krag-Juel-Vind-Frijs, f. 21/3 1855.

Børn:

a. Carl Emil Theodosius, f 3/9 1874.
b. Ellen Thyra Sophie, f. 14/11 1875.

Stamhusbesidderens Søskende:

1.Af Faderens Ægteskab med Sophia Charlotte Gustafva Adelaide Anckarkrona, f. 1821, gift 1842, separeret:

a. Charlotte, f. 10/3 1844, gift 1863 med Friherre Otto Axel Povel Ramel, Besidder af Øfvedskloster F. C.

2.Af Faderens Ægteskab med Prindsesse Augusta af Hessen, f. 30/10 1823, gift 1/6 1854, Enke 6/1 1873:

b. Gustav, f. 29/5 1857.
c. Axel, f. 21/6 1863.

*) Dallunds ældste bekjendte Eiermand var Gert Bryske, † 1441, og til Aaret 1614 var Gaarden i Bryskernes Besiddelse, men gik saa over til Familien Høeg. 1722 tilskjødedes den Meeklenburgeren Oberst G. D. v. Finecke, hvis Søn, Kammerjunker Theodosius v. F., † 1801, skildres som en stor Bondeplager. (Hansen: ”Danske Ridderborge”.)