Cederfeld‑Simonsen. Side 146 - 147

 

Stamhuset Erholm og Søndergaarde.

(Adelspatent af 25/5 1759.)

 

Justitsraad Bartholomæus Berthelsen, f. 19/1 1715, †12/11 1783, dengang Amtsforvalter og Proviantforvalter, senere Amtmand, Conferentsraad og Hvid Ridder, nobiliteredes ved Patent af 25/5 1759 med Tilnavn de Cederfeld. Hans Søn af Ægteskabet med Anna Catharine Monrad, Lorenz Christian Ernst de Cederfeld, f 8/7 1752, † 9/7 1822, Landsdommer i Fyen, indsattes med Hustru, Anna Sophia Simonsen, f. 1755, † 1802, til Arving af Stamhuset Erholm, og antog med kongl. Tilladelse Navnet Cederfeld de Simonsen. Bemeldte Stamhus oprettedes af Conferentsraad Simonsen, der havde arvet Erholm efter sin Broder, Krigscommissair Andreas Simonsen, og havde kjøbt Søndergaarde fra Grevskabet Wedellsborg, for fornævnte Lorenz Christian Ernst de Cederfeld og Conferentsraad Simonsens Brodersøns ældste Datter, Anna Sophie Simonsen, deres ægte Afkom. Stamhuset gaar i denne Linie i Arv efter Førstefødselsretten fra Mand til Mand. Naar ingen Mand af Mand i den Cederfeld de, Simonsenske Slægt mere er til, tilfalder Stamhuset Erholm ovennævnte Anna Sophie Simonsens Brod er, Generalmajor Hans Bartholin Simonsens mandlige Afkom.

Efter disses Uddøen bliver Successionen agnatisk‑cognatisk:

 

a. for fornævnte Hans Bartholin Simonsens Afkom paa Spindesiden,

b. for ovennævnte Bartholomæus Berthelsen de Cederfeld, hans Afkom paa Sværd‑ og paa Spindesiden.

 

I Tilfælde af de substituerede Familiers Uddøen succederer Kongen.

 

Enkepensionen var tidligere bestemt til 500 Ddl. aarlig foruden fri Bolig paa Søndergaarde. Ifølge Bevilling af 1872 forhøiedes Livgedinget for den nuværende Besidders eventuelle Enke til 2000 Rdl. aarlig, hvorimod Retten til fri Bolig paa Søndergaarde bortfalder. Ved Bevillinger af 1806 og 1837 blev der tilstaaet de yngre Børn af Stainhusets Revenuer hver 200 Rdl. aarlig.

Navnet Cederfeld de Simonsen fores kun af Lorenz Christian Ernst Cederfeld de Simonsens Afkom.

 

Om den Cederfeld de Simonsens Slægt se ,De danske Majorater", pag. 103‑104.