Danneskjold‑Samsø.

 

Grevskabet Samsø Overdirectoratet for Gisselfeld adelige Jomfrukloster. Holmegaard. Nordfeld, Klostergaard og Aalbekgaard. Ulriksholm. Rydhave.

(Patent af 4/5 1695.)

 

            Grevskabet Samsø oprettedes 31/12 1677 for Grevinde Sophia Amalia Moth, der ved Gavebrev af 1/6 1676 var kommet i Besiddelse af Øen Samsø, og hendes Afkom, med agnatisk‑cognatisk Arvefølge. Det bestaar af Hovedgaardene Brattingsborg og Bisgaard samt Avlsgaarden Sandholm, ialt med Bøndergods, Kirke‑ og Kongetiende 865¾ Tdr. Hrtk. og 904,000 Kr. i F. C. Capitaler samt 10,600 Kr. i Bankactier. Grevinde Moth døde 17/1 1719. Hendes Søn, Christian Gyldenløve, var alt 16/7 1703 afgaaet ved Døden, og tilfaldt Grevskabet nu dennes ældste Søn, Grev Christian, f. 1702, † 1728. Ved Patent af  4/5 1695 tillagdes ovennævnte Christian Gyldenløve og ‑egte Afkom Navnet Danneskjold‑Samsø, grevelige Rettigheder og en særegen høi Rang, Sønnerne med Geheimeraader og Døttrene med Lehsgrevinder.

 

Overdirektoratet for Gisselfeld adelige Jomfrukloster Christian Gyldenløve havde ved Skjøde af 31/7 1699 erhvervet Gisselfeld med Tilhørende for 85,000 Rdl. under et Ophold i Dresden oprettede han den 19/9 1701 et Testamente, hvori Gisselfeld og Assendrup bestemtes til et Kloster, dog med Forbehold for Gyldenløves eventuelle Enke, Dorothea Krag, f. 1675, til efter Ægtepagten at beholde Godsernes Indtægter for hendes Levetid. Statuterne for Klosteret skulde i sin Tid nærmere fastsættes, dog bestemtes, at Klosteret, der skulde oprettes for Jomfruer af Sjælland, Jylland, Fyen og Norge, skulde bestyres af en Overdirecteur, og at Erectors ældste Søn, Grev Christian Danneskjold‑Samsø, skulde være Overdirecteur og siden altid den Ældste af hans Afkom paa Mandlinien, hvorhos tilføiedes: ”Sollte sich Jemand fremdes einmischen oder dass es nach Faveur vom ‑Hofe zelien sollte, soll das Guth wieder, so etwas verändert wird von denen Statuten so folgen sollen, an den mir nächst angehenden verfallen sein”. Kort efter, 16/7 1703, afgik Christian Gyldenløve ved Døden. Hans Enke, Dorothea Krag, der senere blev gift med Geheimeraad Ahlefeldt, beholdt nu Gisselfeld som Livgeding. Gyldenløves Børn, Grev Christian Danneskjold‑Samsø, til Grevskabet Samsø, Admiral Grev Frederik Danneskjold‑Samsø, til Friherreskabet Marselisborg, og Frederikke Louise gift med Hertug Christian August af Augustenborg, oprettede en saakaldet Convention, der er dateret 26/6 og 16/7 1725, hvori de gave Afkald paa deres Arveret til Gisselfeld og stadfæstede deres Faders ovenomtalte Dispositioner, som de nærmere fortolkede, særlig i Henseende til Klosterets Bestyrelse. Det bestemtes bl. a., at Overdirecteuren altid skulde være den ældste i ældste Linie, saa længe bemeldte Ældste eller nogen af dens Arvinger ere til, at Retten til at bestyre Klosteret ei maa drages fra en til anden Linie, saa længe Nogen i eldste Linie er til, og at den kun eventuelt gaar over til Qvindelinien. Endvidere vedtoges, at Abbedissen, der udnævnes af Overdirecteuren, skulde nedstamme fra Erector, forsaavidt som der fandtes qvindelige ugifte Descendenter af Erector. Endvidere overlodes det til Directeuren at besætte Klosterpladserne med Jomfruer fra Sjælland, Jylland, Fyen og Norge ”som ere født og baarne af adelige eller nobiliterede Forældre”. Det forbeholdtes de to yngre Linier hver at besætte 3 ConventualindePladser.

 

Christian Gyldenløves Enke, Dorothea Krag, afgik ved Døden 10/10 1754, og gik Gisselfeld i Aaret 1754 over til at blive et Klostergods. Fundatsen for Klosteret blev imidlertid først oprettet 14/2 1799, confirmeret 25/10 s. A. og suppleret ved Reglementet af 30/9 1851, confirmeret 15/10 s. A. Klosteret skal yde Understøttelse til ugifte Døttre af danske adelige Familier, udstyre uformuende Piger, som indlade sig i Ægteskab, underholde og understøtte Fattige paa Godset og endelig fremme Skolevæsenet dersteds. Ved Fundats af 20/12 1872 oprettedes Gisselfeld Livrentefond for Piger af alle Stænder; dette Fonds bestyres af Overdirecteuren for Gisselfeld Kloster.

 

Greverne Danneskjold‑Samsø have desuden været i Besiddelse af Majoraterne Løvenholm, Høegholm, Lindenborg og Marselisborg (se ”De danske Majorater”, pag. 283‑‑284). Grevskabet Løvenholm nedlagdes efter Bevilling af 17/8 1742 som Allodium, Baroniet Høegholm nedlagdes efter Bevilling af 16/2 1748 uden Lehnsfideicommis, Baroniet Marselisborg faldt efter Grev Frederik Danneskjold‑Samsø's Død 1770, da han ingen Sønner efterlod, til Kongen, og Baroniet Lindenborg blev nedlagt og solgt efter Bevilling af 8/10 1751 og 17/3 1753, uden Lehnsfideicommis, som Allodium.

 

Derimod har den nulevende Lehnsgreves Fader, Grev Christian Conrad Sophus Danneskjold‑Samsø, forøget Familiens Besiddelser ved Indkjøb af Sædegaardene Næsbyholm, Bavelse, Raunstrup, Holmegaard, Nordfeld, Klostergaard og Aalebekgaard, hvoraf de 3 førstnævnte solgtes, medens de sidstnævnte ere blevne i Familien. Ulriksholm og Rydhave ere erhvervede af den nuværende Besidder.

 

Om Slægtforholdene se den vedføiede Stamtavle der er en, ved velvillig meddelte Oplysninger forbedret Udgave af det i ”De danske Majorater”, pag. 285 meddelte Slægtregister.

 

Optegnelser om Gisselfeld af 0. F. C. Rasmussen.