Holk.

Ældgammel slesvigsk Adel.

(Lehnsbrev af 27/5 1672. Greve-Patent af 25/3 1676. Bevilling af 1769. Patent af 12/121815.)

Baroniet Holkenhavn. Substitutionen for Baroniet Wintersborg. Grevskabet Hardenberg=Reventlow. Sædegaarden Rosendal. Det v. Thienenske F. C.

 

Detlev Holk til Ronhave paa Als, der levede i det 15de Aarhundrede, - en Søn af Goske Holk til Ballegaard i Sundelved, gift med Margrethe Powisch, - havde 2 Sønner: Bertel Holk til Rønnehave, gift med Catrine Lund, og Christian Mandrup Holk til Barritskov, første Secretair hos Kong Frederik I., gift med Maren Urne; han solgte sit Gods paa Als og kjøbte (1522) Barritskov. Med dem har Slægten delt sig i 2 Hovedlinier.

Den ældre, fra Bertel H. nedstammende Linie har i Tidens Løb eiet Sædegaardene Høygaard, Hastrup, Søboe, Eskildstrup, Gieldskov, Lundbygaard, Gjeddesholm, Skovgaard, og er for Tiden i Besiddelse af Baroniet Holkenhavn. Af denne Linie var Christian Holk, f. 1553, † 1641, til Hastrup og Søboe, Danmarks Riges Raad og Kong Christian IV.s Secretair; hans Sønnesøn, Eiler H., f. 1627, † 1698, Generalmajor, Geheimeraad, blev 1671 forlehnet med Baroniet Holkenhavn og Stifter af den friherrelige Linie. Ditlev H., ligeledes af den ældre Linie, til Eskildstrup, var under den svenske Krig Commandant paa Kronborg, gik, efterat Freden med Sverrig var afsluttet, i Keiserens Tjeneste, blev General og Rigsgreve, men døde 1633 af Pest uden at efterlade Afkom.

     Førnævnte Eiler Holk, f. 1627, †1698, til Kjærgaardsholm, Elkjær og Nygaard, Generalmajor, Geheimeraad, Hvid R., oprettede under 27/5 1672 Baroniet Holkenhavn for sig og ægte Afkom, først paa Sværd- og dernæst paa Spindesiden, med agnatisk-cognatisk Arvefølge. Derefter hjemfalder Baroniet til Kongen. Han ægtede 1) 1655 Lisbeth Magdalene Høg Mogensdatter fra Kjærgaardsholm, † 1672, og  2) 1678 Ingeborg Dorothea Wind, f. 1658, † 1729, Datter af Holger Wind til Harrested; han havde 12 Børn. Af Sønnerne har kun den ældste, Frederik Christian Holk, der overtog Baroniet efter Faderen, efterladt Afkom. Om hans Afkom og Baroniet se „De danske Majorater", pag. 166-170. Baroniets nuværende Besidder er:

Christian Eiler Baron Holk, f. 9/10 1847, der overtog Baroniet 2/2 1877 efter Faderen, Baron Conrad Frederik Erik, Kammerherre, Hofjægermester.

 

Lehnsbaronens Søster:

 

Frederikke Christiane, f. 26/8 1835, gift 26/6 1855 med Frederik Julius Baron Wedell-Wedellsborg, f. 14/2 1814, Hofjægermester, Overforster paa Vallø. Afkom.

 

Lehnsbaronens Moder:

 

Catharine Rudolphine Elisabeth Juel, f. 14/5 1811, Datter af Kammerherre Hans Rudolph Juel til Stamhusene Juelsberg og Hverringe, gift 30/8 1834, Enke 2/2 1877

 

Lehnsbaronens Faders Søstre:

 

1. Thalia Dorothea Louise, f. 1/3 1804, gift 27/10 1832 med Kammerherre Fensmark til Farumgaard, Generaladjudant. Enke 1871. Afkom.

 

2. Sophie Eleonore Josephine, f. 2/6 1811, gift 25/6 1829 med Kammerherre Adolph Otto Vilhelm v. Hedemann, Hofchef hos den daværende

Kronprinds. Hun blev Enke 1849 og beneficeret med Vallø Pension samt 1871 Priorinde for Roskilde adelige Jomfrukloster. Afkom.

 

  3. Ernestine Caroline Amalia, f. 27/10 1814, † 6/7 1872, gift 2/4 1835 med Kammerjunker William v. Halling, tidligere Fuldmagtig under   

      Finantsmnisteriet. Afkom.

 

Den yngre, fra Christian Mandrup Holk til Barritskov nedstammende Linie har i Tidens Løb eiet Sædegaardene Barritskov, Ravnholt, Orebygaard, Skaffø- og Schousgaard og Baroniet Wintersborg; for Tiden er den i Besiddelse af Substitutionen for bemeldte Baroni, Sædegaarden Rosendal og Grevskabet Hardenberg-Reventlow. Af denne Linie var Henrik Holk, f. 1599, † 16/8 16331), bekjendt fra 30-Aars-Krigen, keiserlig Generalfeltmarschal. Hans Søn, Christian Christoph, f. 1629, † i Krigen 1676, Oberst, blev 25/3 1676 naturaliseret som dansk Greve, gift med Sophie Ulfeld, † 1698, der bragte ham Orebygaard. Hans Sønnesøn - se „De danske Majorater", pag. 109 -, Conrad Christopher, f. 1698, † 1774, til Orebygaard, Generallieutenant, Hvid R., blev 1723 gift med Ermegaard Sophie Baronesse Winterfeld, f. 1702, † 1756. De havde 3 Sønner, hvoraf den næstældste stiftede Linien Holck-Winter-feld, den yngste Linien Holck. Deres ældste Søn, Grev Flemming Holck, f. 1724, † 1772, Kammerherre, arvede 1769 Baroniet Wintersborg (oprettet af Baron Helmuth Otto Winterfeld, f. 1621, † 1649, af Godserne Ottersløvgaard paa Lolland og Sæbyholm) efter sin Moders Søster Sophie Frederikke Friherreinde Winterfeld, † 1769, der var gift med Oberst Carl Wilhelm Gjedde til Hindemae, men ei havde Børn. Flemming Holck Døde ugift, og Baroniet gik over til hans Broder, Gustav Frederik, f. 1733, † 26/1 1776, Kammerherre, Geheimeraad, Hvid R.; han antog som Føge heraf ligeledes Navnet Winterfeld. Han var gift: 1) 1760 med Frederikke Elisabeth v. d. Lühe, f. 1735, † 1762, og 2) 1763 med Sophie Louise Grevinde Ahlefeld-Eskilsmark, f. 1736, † 1793, Hofdame og siden Overhofmesterinde hos Dronningen, Decanesse i Vallø. De havde 5 Sønner, hvoraf 2 Døde unge. Datteren, Juliane Marie, f. 1765, † 1828, Hofdame hos Dronning Juliane Marie, blev 1803 gift med Geheimeraad Frederik Ferdinand v. Krogh, Forst- og Jægermester i Slesvig. Sønnerne vare:

 

1.   Frederik Christian Greve Holck-Winterfeld, f. 1764, † 1825, Kammerherre, Oberstlieutenant, til Baroniet Wintersborg, som han ifølge Bevilling af 6/2 1801 substituerede med Fjellebro i Svendborg Amt og Skovgaard samt en F. C. Capital paa 97,000 Rdl. Død uden Afkom.

 

2.  Flemming Frederik Kai, f. 1771, † 1826, Oberstlieutenant, gift med Judithe de Wind, † 1813. Deres Søn: Gustav Carl Christian Greve Holck-Winterfeld, f. 2/10 1802, Lehnsbaron til Substitutionen for Baroniet Wintersborg, Herre til Rosendal, Kammerherre, gift 4/10 1837 med Christiane Grevinde Danneskjold-Samsø, f. 20/3 1809, † 4/11 1873. Børn:

a. Anna Eleonora Frederikke Elisabeth, f. 6/3 1841, gift 26/9 1862 med Julius Frederik Christian Greve Knuth, Forpagter paa Jomfruensegede, f. 14/4 1832.

      b. Caroline Amalie, f. 26/9 1842, gift 5/1 1873 med Christian Rostgaard v. d. Maase, f. 2/4 1831, Oberst i Rytteriet, R. af D., Adjudant hos Hs. Maj. Kongen.

c. Christiane, f. 15/6 1844.

d. Gustav Christian Flemming, f. 8/5 1846.

e. Flemming Frederik Sophus, f. 25/7 1850.

 

3.  Gustav, f. 1774, † 1833, Major i Garden, Kammerherre, Hvid R., gift med Polly Brown, Datter af  Generalkrigscommissair Brown, har kun efterladt Døttre, hvoraf den ældste, Sophie Anne Juliane Margrethe, f. 1798, † 1850, blev gift med nuværende Kammerherre Alexander Georg Berner, f. 23/6 1793- den anden, Polly, f. 1799, † 1867, gift med Grev Christian Johan Ludvig Reventlow; de 4 yngre Døde som Conventualinder i Roskilde adelige Jomfrukloster.

 

         Ovennævnte Conrad Christopher Holcks 3die Søn, Friedrich Wilhelm Conrad Grev Holck, f. 1742, † 1800, til Eckhoff, Hofmarschal, senere Amtmand, Geheimeraad, Hvid R.., blev gift: 1) 1768 med Christiane Stockfleth, f. 1750, † 1768, Datter af Stiftamtmand Stockfleth til Brahesholm, 2) 1769 med Juliane Sophie Grevinde Dannneskjold -Laurvig , † 1790, 3) 1790 med Anne Elise v. Ende. Af Døttrene bleve gifte Sophie Dorothea, f. 1773, med Geheimeraad, Baron Hammerstein; Anna, f. 1778, med Etatsraad v. Berger til Seecamp; Frederikke Ernestine, f. 1784, med Grev Portalis; Louise Auguste, f. 1786, med Henning v. Qualen til Damp; den yngste, Adelheid Ermegaard, var indskreven i det adelige Con-vent i Preetz, men blev Skuespillerinde og endte som Chor-sangerinde ved et omreisende Skuespillerselskab. Sønnerne:

1. Christian Conrad, f. 1775, † 1810, Amtmand og Kammerherre, gift med Henriette Charlotte Baronesse Krag-Juel-Wind, f. 1784, † 1841; hans anden Søn, Harald Ludvig, f. 1807, † 1874, Kammerherre, tidligere Udskrivningschef, gift med Sophie Ulrike Lerche, f. 1807, † 21/4 1878, har efterladt Afkom, nemlig:

a. Flemmine Caroline Charlotte, f. 26/1 1846, i Vallø.

b. Harald Sophus, f. 14/12 1848, til Skeinge i Skaane, gift 28/7 1874 med Harriet Charlotte Baronesse Schaffalitzky, f. 6/4 1853. Afkom.

c. Henriette Sophie, f. 2/8 1850, † 1877, gift 1871 med Louis Flemming Christian Ludvig Baron Lerche, f. 1847, † 1872.

 

2. Harald, f. 1782, Oberst, Kammerherre, R. af D. og fl. fr. Ordener, Dmd., gift 1815 med Ida Grevinde Hardenberg-Reventlow, f. 1799, † 1867, fra 1853 Besidderinde af Grevskabet Hardenberg-Reventlow. Deres ældste Søn var Friedrich Carl Gebhard, f. 1816, † 1817; den anden: Carl Ludvig August Rudolph til Lehnsgrevskabet Hardenberg-Reventlow, f. 1818, gift 1847 med Ida Louise Henningia v. Qualen, f. 1821.

 

3. Julius Carl Christian, f. 1789, † 1857, Kammerherre, Chef for det danske Postvæsen i Hamborg, blev gift 1816 med Caroline Elisabeth Møller, Datter af Hofbogtrykker Møller.

(Afkom se „De danske Majorater" pag. 113.)

Grevskabet Hardenberg-Reventlow.

 

Christian Ditlev Reventlow, f. 1671, † 1738, til Grevskabet Reventlou-Sandberg og til Frisenvold, Calløe og Loistrup, som han havde arvet efter Faderen, Storcantsler, Geheimeraad Conrad Reventlow, forlehnedes 1722 for sig og sine rette ægte Descendenter af den mandlige Linie med Baroniet Brahe-trolleborg, der 1721 ved Niels Trolles Død var hjemfalden til Kongen, ligesom Grevskabet Reventlou-Sandberg, hvormed Conrad Reventlow 1685 var bleven forlehnet, og som havde udgjort en Del af det fyrstelige Holsten-Sønderborgske paragium, efter Hertugen af Sønderborgs Depossedering var bleven inddraget under Kronen. Christian Ditlev Reventlow var saaledes i Besiddelse af tvende feuda data, der ved Forlehningen vare knyttede til hans Slægt, hvorimod de gamle jydske Jordeiendomme, der vare nedarvede fra Fader til Søn, ei vare belægte med fideicommissarisk Baand. Disse betydelige Besiddelser forøgede han ved Giftermaalet med Benedicte Margaretha Brockdorff, † 1739, Enke efter Jørgen Scheel, f. 1656, † 1697; hun bragte ham de lollandske Godser Krankerup, Rosenlund og Norregaard; desuden indkjøbtes en Del Godser paa Lolland. Først efter Enevoldsmagtens Indførelse, og da Adelens udelukkende Ret til Besiddelsen af adelige Sædegaarde ikke mere stod ved Magt, opstod ogsaa hos Adelen her i Landet Ønsket om ved Hjælp af Majoratsinstitutionen at sikre Slægten Besiddelsen af Familiens Jordeiendomme. I dette Øiemed,til “Voris Families Conservation og Ihukommelse", erigerede Christian Ditlev Reventlow 1729 af de paa Lolland beliggende Sædegaarde Taastrup, Aalstrup, Lungholm og Pederstrup Grevskabet Christianssæde som feudum oblatum for sin 2den Søn, Christian Ditlev, f. 1710, † 1775, og Afkom, og 1731 af de i Nørrejylland beliggende nedarvede Godser Frisenvold, Calløe og Løistrup Stamhuset Frisenvold, samt 1736 af de paa Lolland beliggende Godser Krankerup, Rosenlund og Norregaard, som hans Hustru havde bragt ham, Stamhuset Krænkerup2), begge to for hans ældste Søn, Conrad Ditlev og Afkom, dog saaledes, at Frisenvold efter ham skulde tilfalde hans anden Søn „og saa fremdeles anden Søn, den der ikke er Lehnsfølger", medens Krankerup altid skulde følge „den ældste Søn af det grevelige Hus tilligemed Grevskabet Reventlow og Baroniet Brahetrolleborg og maa ikke eies, besiddes eller bruges af nogen Anden end Grevskabets Besiddere, hvorimod det med Frisenvold Stamhus forbliver efter Voris Erectionsbrev af 6/8 1731, at det tilfalder Hr. Grev Conrads anden Søn."

Iøvrigt gjælder samme Succession for begge Stamhuse: Efter Conrad Ditlev Reventlow succedere hans ægte Arvinger og Descendenter af Mand- og Qvindelinien, Sønner og deres Afkom, saalange de ere til, og siden Døtre og deres Afkom fra ældste til ældste, saaledes at, saalange nogen Descendent er til af den første Linie, skal den næste Linie ingen Successionsret have. Ved Mesalliance fortabes Successionsretten. Bestemmelserne herom ere ikke ordlydende de samme for de 2 Stamhuse. I Erectionsbrevet for Frisenvold siges nemlig, at ingen maa understaa sig at begive sig i Ægteskab med nogen Persoøn, som kunde deshonorere Familien og Efterkommere, medens i Erectionsbrevet for Krankerup bestemmes, at Successionen forbrydes, naar der indgaas Giftermaal med Andre end af en god adelig Familie. Substituerede ere: 1) Erectors yngre Søn, Christian Ditlev Reventlow, og Afkom, 2) Grev Jörgen Scheel, f. 1718, † 1786, og hans Afkom, og 3) Erectors Datter, Christine Armgard, f. 1711, † 1779, gift 1730 med Hertug Frederik Carl af Holstein-Pløen, og deres Afkom. Dog gaar ved Substitutionen for Frisenvolds Vedkommende Christine Armgard og Afkom forud for Jörgen Scheel og Afkom. Hvis samtlige 4 Linier skulde uddø, da skal „Stamhuset Krankerup til et Jomfrukloster for 12 adelige Jomfruer, alle indfødte Danske og Norske, dog af næste Paarørende, indrettes efter Disposition, som enten vi selv eller den sidste Stamhusbesidder finder for godt at give". Ved denne Bestemmelse om „de næste Paarørendes" fortrinlige Adgang til det eventuelle Jomfrukloster har Erector vist, at det var ham magtpaaliggende særlig at knytte Stamgodset Krankerup til sin Slægt, og viser det endydermere ved i Erectionsbrevet at formane de fremtidige Be-siddere til „paa Godset at lade indrette Skoler og Hospitaler" og „ikke lade nogen af Stamgodsets Fattige, gamle og vanføre Mennesker lide Mangel paa nødtørftig Ophold og Forpleining."

 

         Christian Ditlev Reventlow afgik ved Døden 1738. Stamhusene tilligemed Grevskabet Reventlow og Baroniet Brahetrolleborg tilfaldt nu hans ældste Søn, Conrad Ditlev, f. 1704, † 1750, gift 1731 med Vilhelmine Augusta, Prinsesse af Holsten-Pløen. Af dette Ægteskab var, foruden 5 Døttre, kun 1 Søn, Christian Ditlev Reventlow, f. 1735, † 1759. I sit Ægteskab med Ida Louise Scheel v. Plessen havde denne kun en Datter, Juliane Frederikke, f. 1759, † 1793. Lehnene Reventlow og Brahetrolleborg tilfaldt nu hendes Bedstefaders Broder, Christian Ditlev Reventlow, f. 1710, † 1775, som alt var i Besiddelse af Christianssæde. Hun selv blev Besidderinde af Stamhusene Krænkerup og Frisenvold, saaledes at Bestemmelsen om dette sidstes Secund-Genitur slet ikke kom til Anvendelse, og at der paa Grund af, at Krankerup er oprettet for Conrad Ditlev Reventlows Afkom af Mand- og Qvindelinien, ikke toges Hensyn til Bestemmelsen om, at Krankerup altid skal følge den ældste Søn af det grevelige Hus. Juliane Frederikke Reventlow blev 1774 gift med Fyrst Carl August Hardenberg, f. 31/3 1750, † 26/11 1822, preussisk Storcantsler. Af dette Ægteskab var 2 Børn: 1) Christian Henrik August, f. 12/2 1775, † 26/11 1840, og 2) Lucie Anna Vilhelmine Christine, f. 9/4 1776, † 8/5 1854, gift: 1) 26/6 1796 med C. F. Greve Pappenheim, f. 17/3 1771, separeret 1817, Afkom, 2) 9/10 1817 med H. L. Fyrst Pückler-Muskau, f. 30/10 1755, separeret 1826

 

Efter Moderens Død tiltraadte Christian Henrik August Hardenberg begge Stamhusene og indgik kort efter med et Andragende om at substituere Stamhuset Frisenvold med er F. C. Capital. Til Støtte for sit Andragende fremhavede har Vanskeligheden af at administrere saa store Godser i Jylland da han særlig var knyttet til Lolland, dels ved Stamhuset Krankerup og dels ved store Allodialgodser. Andragendet blev bevilget trods de Betænkeligheder, man synes at have havt ved at ophave Lehner og Stiftelser, „som Forfædrene i Tillid til Kongens Understøttelse og Haandhævelse have oprettet" Som Følge heraf afhændede han Godserne i Jylland, og med de nærmeste Agnater, Greven og Grevinden af Pappenheim Samtykke oprettedes for Kjøbesummen et Pengefideicommis paa 500,000 Rdl., hvorfor de lollandske Allodialgodser stilledes til Sikkerhed, nemlig Sædegaardene Nielstrup og Sæbyholm samt Sandby Kirke med Konge- og Kirketiende og underliggende Bondergods.

 

         Under 15/12 1815 oprettedes af Stamhuset Krænkerup og de i Sikkerhed for Pengefideicommisset stillede lollandske Allodialgodser, der 1810 vare blevne forøgede med Christiansdal. Grevskabet Hardenberg-Reventlow, med samme Succession som for Stamhusene. Enkepensionen bestemtes til 8000 Rd. aarlig. Bestemmelsen om Mesalliance ændredes til, at naar Nogen, som hører til de Linier, der ere arveberettigede til Grevskabet, vil indlade sig i Ægteskab med en uadelig Person, han da skal indgaa med Andragende derom til Kongen, og Ægteskabet kan kun indgaas uden Tab af Successionsretten, naar Kongen finder Ægteskabet passende.

         Christian Henrik August Hardenberg, der havde nedlagt Fyrstetitlen, havde af Ægteskabet med Janette Caroline v. Reitzenstein, f. 1777, † 1819, kun en Datter. Ved hans Død 1840 gik Grevskabet over til Datteren, Ida Auguste, f. 12/4 1799, † 1/1 1867, gift med Grev Harald Holck, f. 1785, † 1839, omendskjønt hun 26/3 1831 havde udstedt et Forskrivningsdocument til Fordel for sin Søn. Efter hendes Død tilfaldt Grevskabet denne Søn, den nuværende Besidder, Carl Ludvig August Rudolph Lehnsgreve Holck-Hardenberg-Reventlow, f. 29/7 1816, der tillige er i Besiddelse af det v. Thienenske F. C. Han lever i barnlost Ægteskab med Ida Louise Henningia v. Qualen, f. 24/12 1821.

Under 14/2 1874 meddeltes den nuværende Besidder Bevilling til Løsningen af det paa Grevskabet Hardenberg-Reventlows faste Eiendomme hvilende Majoratsbaand inod Substitution af en F. C. Capital, svarende til Værdien af de paagjældende Eiendomme.

 

       Nærmeste Successors Samtykke er ikke forbeholdt. Nærmeste Successor er Lucie Caroline Amalie Adelheid Henriette Georgine Wilhelmine Prinsesse af Scönaich-Carolath, f. 18/9 1822, gift 1843 med Grev Curt v. Haugwitz , f. 24/2 1816, til Majoratsgodserne Krappitz m. M. I Schlesien. Hun er en Datterdatter af Grev Pappenheim og Lucie Anna Wilhelmine Christine Hardenberg, Juliane Frederikke Rewentlows eneste Datter.

Det v. Thieneske F.C

       Geiemeconferenceraad Wulf v. Thienen til Sierhagen, Løhrstorrf m. M. Oprettede ved Testamente af 15/9 1808 tvende Pengefideicommisser, et Større for Mogens Joachim v. Plessen og Afkom, og et mindre paa 200,000 Th. cour., nu 640,000 Kr., for Grev Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow og Afkom, først paa Sværd- og dernæst paa Spindelinien. F. C. gaar i Arv efter jus primogenitura i Linierne, dog saaledes, at Manden stedse skal have Fortrinet for Qvinden. Efter første Besidders Død 1840 tilfaldt F. C. hans eneste Datter, Grevinde Ida Auguste Hardenberg-Reventlow, og efter hende Sønnen, ovennævnte Besidder af Lehnsgrevskabet Hardenberg-Reventlow. Naar der intet Afkom efter Grev C. H. A. Hardenberg-Reventlow mere er til, falder F. C. til den p. t. Besidder af det for Mogens Joachim v. Plessen og Afkom oprettede v. Thienenske F. C., Besidderen af det grevelige Scheel-Plessenske Forlods.

 

1) En Kopi af hans Relation om Slaget ved Lützen findes i GeheimeArchivet,

 

2)   I „Magasin til den danske Adels Historie", 1. Bd., pag. 277-278, dateres Erectionsbrevene for Krankerup til 1731, og for Frisenvold til 1736, men dette beror paa en Forvexling af de nævnte Stamhuse.