Grevskabet Langeland,

Grevskabet Laurvigens F. C., Stamhusene Ahlefeldt og Lundsgaard,

Herregaardene Ulstrup Skovsbo, Møllerup og Store Nysum.

Ahlefeldt-Laurvigen.

I det af Keiser Leopold under 14/19 1665 for Frederik Ahlefeldt til Rixingen, Mørseburg, Søgaard, Gravensteen etc. udstædte Comitiv siges bl. a., at den ældgamle Ahlefeldtske Slægt, ifølge de fremlagte Documenter og andre historiske Efterretning nedstammer fra den ældgamle friherrelige Slægt v. Ahlefeldt der var bosat i Nærheden af den. i Stiftet Hildesheim beliggende Kjøbstad Ahlefeldt. - Til Danmark kom Slægten under Kong Frederik den 3die; i Hertugdømmerne findes den alt tidligere, og Ahlefeldterne høre til de Slægter, der 1469 have oprettet Ridderskab, Benedictus v. Ahlefeldt den ældre og Benedictus den yngre have 1360 underskrevet Kong Valdemars Constitution. Endvidere, have 3 af Slægten 1399 underskrevet Forliget med Greven af, Holsten og 10 Overeenskomsten med Kong Christian I. I Krigene mod Dithmarsken faldt 1404 Henricus og Nicolaus v. Ahlefeldt og Aar 1500 faldt 10 af denne Slægt. 1570 døde Bertram v. Ahlefeldt til. Lehmkuhlen, der var Statholder i Holsten under Kong Christian III, og som i Krigen mod Dithmarsken 1559 havde reddet Kong Frederik II's Liv. - Bertrams Søn Benedict var Hofmarskal, Amtmand i Steinburg og Gesandt ved Rigsdagen i Regensburg, R. af E.; han døde 1606. Fornævnte Frederik v. Ahlefeldt, der som bemærket, under 14/12 1665 for sig og ægte Afkom blev ophøiet i den rigsgrevelige Stand var f. 1623 og døde 1686. Han var Geheimeraad, Landraad, Statholder i Hertugdømmerne, Amtmand over Steinburg Amt, Gouverneur i Dithmarsken, Storcantsler, R. af E., og oprettede 20/6 1672 Grevskabet Langeland, medens hans Sønnesøn Frederik Greve Ahlefeldt,, f. 1702, † 1773 oprettede Stamhuset Ahlefeldt den 22/8 1765. Successionen for begge disse Majorater er agnatisk. Naar der af Storeantsler Greve Frederik Ahlefeldts mandlige Afkom paa Sværdsiden Ingen mere maatte være til, hjemfalder Grevskabet til Kongen, hvorimod Stamhuset i saa Tilfælde tilfalder den sidste Greves nærmeste Cognat og indløses med 50,000 Rdl. Stamhuset Lundsgaard oprettedes 15/1 1768 af Kammerherre Jens Juel for hans Datter Elisabeth, gift med Greve Christian Ahlefeldt-Laurvigen og hendes næstældste Søn Jens Juel Greve Ahlefeldt-Laurvigen og Afkom, ligeledes med agnatisk Succession.

Grevskabet Laurvigen erigeredes under 2919 1671 for Ulrik Frederik Gyldenløve af flere barn tilhørende Godser i Norge, og blev i sin Tid anseet for at være det største og det betydeligste Lehn i Landet. Det blev efter Bevilling af 27/9 1815 sulistitueret med en Fideicommiscapital, der nu udgjør c. 340,000 Rdl. Ifølge Erections-Patentet af 29/9 1671 skulde samme «som et ret Greveligt Lehn arves uskiftet og heelt fra den Ældste til den Ældste, først udi mandlige Linier, medens nogen findes, og siden paa Qvindelinier, naar ingen paa Sværdsiden meer tilovers er.»

Senere vilde Ulrik Frederik Gyldenløve udvide Grevskabets Grændser. Dette gav Anledning til Patentet af 27/2 1692, hvorved Lehnsfølgen blev indskrænket til Gyldenløves Sønner og deres Afkom paa Sværdsiden, hvorhos der bestemtes, at Lehnet naar disse vare uddøde, . skulde falde til Gyldenløves Døttre, de Sønner, som vare komne af dem, og disses ægte Descendenter paa Sværdsiden, og det udi lige Successions-Orden, som om Gyldenløves Sønner er meldt, «saa at Successionen paa Spindesiden ikkun skal «extenderes til erectors Døttre og de af dennem kommende mandlige Livsarvinger «naar alle de paa Sværdsiden ere uddøde, da Gyldenløves ældste Datter og de Sønner, som ere komne efter hende, og deres ægte Descendenter paa Sværdksiden udi lige Successions-Orden, som om Sønnerne meldt er; og naar alle hendes foreskrevne mandlige Livsarvinger ere ud,#døde, da den anden Datter og de Sønner, som ere komne af hende og deres ægte Descendenter paa Sværdsiden udi lige «Successions-Orden, og saa fremdeles, imedens nogen af hans Døttre, deres Sønner og ægte Descendenter paa Sværdsiden til medens, naar de alle ere uddøde, Grevskabet skal være hjemfalden til Kongen»*).

Ulrik Frederik Gyldenløve til Grevskabet Laurvigen og Hertz- horn o. s. v., R. af E., Geheimeraad, Statholder I Norge, General-Feltmarskal, Overkammerherre, f. 4/6 1638, † 17/4 1704, havde af Ægteskabet (16/8 1677) med Antonia Augusta, Grevinde af Aldenborg, † 11/7 1701, 9 Børn, blandt hvilke her ikkun skal nævnes:

1. Charlotte Amalia, f. 15/1, 1682, † 7/12 1699, gift 27/11 1696 med Christian Gyldenløve, f. 1674, † 1703 til Grevskabet Samsø Feldtmarskal-Lieutenant (2 Døttre).

2. Ulrica Antonie, f. 192/ 1686, † 28/9 1756, gift 2/3 1702 med Carl Greve Ahlefeldt til Langeland og Rixingen m. m., f. 1670, † 1722, Geheimeraad,, Kammerherre, Statholder, R. af B. (4 Sønner).

3. Margaretha, f. 18/7 1694, † 14/5 1727 gift 2/2 1711 med CarI Georg Ludvig Greve af Leiningen Westerburg, f. 23/3 1666 †4/3 1727, (deres Afkom er uddød paa Sværdsiden den 2/10 1856).

4. Ferdinand Anton, f. 11/7 1688, † 18/9 1754, til Grevskabet Laurvig, Geheimeraad, R. af E., havde af Ægteskabet 20/12 1713 med Ulrikke Eleonore Grevinde Reventlow, f. 1690, † 12/9 1754,

Storcantsler Greve Conrad Reventlows Datter, to Sønner:

Frederik Ludvig, f. 15/5 1714, død 12/8 1762, til Grevskabet Laurvig, Overstaldmester, Generalmajor, gift 1745 med Anne Joachime von Ahlefeldt. (Afkom uddød).

Christian Conrad, f. 1215 1723, † 915 1783, til Grevskabet Laurvig, Admiral, R. af E., der af Ægteskabet 1744 med Sophie Dorothea von Holstein, f. 5/10 1714, †9/7 1766

havde to Døttre:

a. Anne Sophie, g. 10/12 1762 med Baron Friedrich Ludvig Ernst von Bülow til Bülows Wildniss etc., Geheimeraad, Staldmester, Gesandt, f. 1738, † 10/9 1811

b. Juliane Sophia, gift 28/9 1769 med Greve Frederik Wilhelm Conrad Holck, f. 1742, † 1800, til Eckhof, Geheimeraad m. v.

Ved Greve Christian Conrad's Død 1783 opstod der en langvarig Retstrætte angaaende Successions-Rettigheden til Grevskabet Laurvigen imellem Frederik Christian Hertug til Slesvig-Holsteen Augustenborg (Erectors ældste Datters Dattersøn), Greve Christian Ahlefeldt til Grevskabet Langeland (Erectors yngre Datters Sønsøn), Baronesse Anne Sophie Bülow (sidste Besidders ældste Datter) og Georg Carl Greve af Leiningen (Erectors 3die Datters Søn).

Erectors ældste Datter Grevinde Charlotte Amalie havde i Ægteskabet med Greve Christian Gyldenløve ingen Sønner, men derimod to Døttre, hvoraf den ene døde ung, den anden Frederica Lovise Christiane, f. 1699, † 1744, blev gift 1720 med Hertug Christian August af Augustenborg, og havde af dette Ægteskab en Søn, foranævnte Hertug Frederik Christian af Augustenborg, der altsaa ikke nedstammede fra Erectors ældste Datter ved en Søn og mandlig Livsarving, men ved en Datter; men efter Patentet 27/2 1692 er Lehnsfølgen indskrænket til Erectors Sønner og deres Afkom paa Sværdsiden og in eventum til Erectors Døttre, deres Sønner og ægte Descendenter paa Sværdsiden. I Henold hertil kjendtes under 9/6 1785 for Ret, at Fru Baronesse Anna Sophia v. Bülow som en Søns Datter og at Hertug Frederik Christian af Augustenborg som nedstammende fra en Datter-Datter ”bør for dem og deres Descendenter være uberettigede til Grevskabet Laurvig” , hvorimod Grevskabet i Henhold til Patentet af 27/2 1692 blev tilkjendt Greve Christian Ahlefeldt, som Erectors 2den Datters Sønnesøn og rette Lehnsarving, hvorhos der forbeholds den grevelig Leiningske Linie som paa Sværdsiden nedstamende fra Erectors 3die Datter, dens Arve-Ret til Grevskabet i det Tilfælde at den Ahlefeldtske Linies mandlige Afkom skulde uddøe.

*) De selvsamme Successionsbestemmelser ere gjældende for Stamhuset Raunholdt, saaledes at Stamhuset naar der ingen ægte mandlige, Descendenter paa Sværdsiden findes, skal falde til første Besidders ældste Søster, hendes Sønner og mandlige Descendenter o. s. v.