Raben. - Raben-Levetzau. Side 359 - 366

Grevepatent af 26/3 1734 og af 31/5 1760 (og 24/5 1881, min anmerking)., Patent af 15/1 1834.)

 

Grevskabet Christiansholm. Familiegodset Bremersvold. Det Raben­Levetzauske F. C. Det Raben-Billeske F. C. Det Raben-Levetzanske Fond. Sædegaardene Beldringe og Lekkende.

 

Familien Raben hører til Mecklenburgs nobilitas avita og har der bl. A. eiet det adelige Gods Stück. Den første af denne Slægt her i Landet var Johan Otto v. Raben, f. 1646, † 1719, til Stück i Mecklenburg og til Vinderslevgaard i Jyl­land. Han blev Amtmand over Frederiksborg og Kronborg Amter, Geheimeraad og Hvid R. Hans Afkom (se Slægtregistret i ”De danske Majorater”, pag. 83) har, med Undtagelse af Geheimeraad Frederik Raben, der var Geheimeraad i Conseilet, ikke taget videre Del i Landets Styrelse, men derimod været ansat ved Hoffet; saaledes var Geheimeraad Frederik Raben Kammerjunker hos Christian VI., senere Overhofmester hos Dronning Sophia Magdalene; hans Døttre vare Hofdamer hos Dronning Juliane Marie og Prindsesse Sophia Magdalene samt Kammerfrøken hos Dronning Juliane Marie; af hans Sønner var Grev Otto Ludvig Ceremonimester,. Siegfried Victor Over­ceremonimester og Carl Adolph Kammerjunker hos Dronning Caroline Mathilde, medens Enken efter Geheimeraad Raben-Levetzau til Beldringe for Tiden er Overhofmesterinde hos Dronningen.

 

            Ved sit Giftermaal ved Emerentzia v. Levetzau bragte Johan Otto Raben Stamhuset Restrup nu det Raben. Levetzauske F. C. - til sin Slægt.

 

            Stamhuset Restrup bestod af Hotellet paa Amalienborg i Kjøbenhavn - det nu af Hds. Maj. Enkedronningen beboede Palais -, Restrup, Torstedlund og Albæk Hovedgaarde. bo­liggende i Viborg Stift; endvidere Aastrup og Overklit Hovedgaarde, beliggende i Vendsyssel, med tilliggende Jorder, Skove Agre og Enge, Bøndergods, Fiskeri i Limfjorden, Tiender Kirker m. m. Dette store Godscomplex blev, ifølge Bevillig af 21/5 1811, substitueret med 380,000 Rdl., der omskreves til 109,000 Rdl. Sølv og nu kaldes det Raben-Levetzauske F. G Palaiet var alt i 1792 overladt den kongelige Familie. Substitueringen af Stamhuset motiveredes ved, at Administrationen af de i Jylland beliggende Godser var forbunden med Vanskeligheder for den daværende Besidder, der opholdt sig paa Sjælland, omendskjøndt Stamhusbrevets Art. 2 bestemmer: ”naar Besidderen er mindre qvalificeret til Stamhusets Administration, skal den, der næst hannem dertil er berettiget, Magt have Administrationen hannem at fratage”.

 

            Ovennævnte Emerentzia, f. v. Levetzau , og Søn, Geheimeraad Frederik v. Raben, tilkjøbte, efter at Sidstnævnte havde solgt Godset i Mecklenburg, Kjærstrup, Bremersvold, Bramslykke Aalholm og Egholm paa Lolland. Af sidstnævnte oprettede Grevskabet Christiansholm, medens Bremersvold ved Geheimeraad Frederik Rabens Testamente blev Familiegods. Kjærstrup, der 1728 kjøbtes af Joh. Ludv. v. Rabens nævnte Enke for 23,941 Rdl., blev 1852, efter en meget langvarig Retstrætte imellem Slægterne Raben og Rosenkrantz, stillet til Auction og solgt for 275,000 Rdl. Endvidere tilkjøbtes 1774 Beldringe 48,000 Rdl. og Lekkende for 40,000 Rdl., der ere forblevne Familiens Eie, dog uden at være belagte med fideicommissarisk Baand, og Næsbyholm og Bavelse, der solgtes efter i to Gene­rationer at have været hos den Rabenske Slægt, samt Liselund, der tilfaldt Frederik Raben - Levetzaus Enke, Charlotte Emerentzia, f. Rosenkrantz-Hvitfeldt.

 

Grevskabet Christiansholm

 

oprettedes 16/4 1734. Forhandlingerne om Erectionen af dette Grevskab førtes af Geheimeraad Frederik v. Raben, der i en Audiens havde forebragt sin Moders Ønske om, pr. testamentum at give til sin ældste Sønnesøn, Christian Raben , eventuelt til hans yngre Broder, Sædegaardene Aalholm, Bramslykke og Egholm, saafremt det maatte behage Kongen heraf at oprette et greveligt Lehn. Dernæst indgik han under 1/12 1733 med et skriftligt Andragende, hvorpaa det ved Cancelliskrivelse af 29/12 1733 blev accorderet, at der af de i Memorialen anførte 1221 Tdr. Hrtk. erigeredes et Grevskab, hvorhos det blev over­ladt Vedkommende at complettere samme. Under 20/2 1734 blev et Udkast til Erectionspatentet og Successionsbestemmelserne, ifølge Kongens Befaling, communiceret Excellence Frederik Raben til Efterretning ”for at erfahre, om han noget endnu derved maatte have at erindre”.

 

            Dernæst forlehnedes Christian Raben, Greve af Christians­holm, for sig og sine rette ægte Livsarvinger saa og deres rette ægte Livsarvinger, samt deres rette ægte Descendenter og Afkom saavel af Mands- som af Qvindelinien, med fornævnte Grevdom Christiansholm, der efter ham skulde gaa i Arv først paa Mands- og Sværdlinien og derefter paa Qvindelinien. ”End skulle det hende sig, at titbenævnte Christian Raben, Greve af Christiansholm, uden nogen Ægte Livs Arvinger eller Afkom, Mand eller Qvinde, ved Døden affaldt, da skal bemeldte Grev­dom med alt hvad som dertil hører og med rette derunder er bleven lagt og indlemmet, hjemfalde til hans andre Brødre og Søstre, som af hans Fader, Os Elskelig Hr. Friderich Raben, Ridder, Vores Geheime Raad og Ober Hofmester ved Vores Høi Elskelige Kjære Gemahls Dronningens Hof, ere blevne eller bliver avlede, saaledes at baade første Fødselens og Mandskjønnets Ret dertil beholder præferencen og der­efter til Grevdommet nyder Adgang og Rættighed, ligesom for­hen om Christian Raben, Greve af Christiansholm, og hans Ægte Descendenter af Mand- og Qvinde-Kjøn meldt og for­klaret er. Og skal bemeldte Grevdom uryggeligen og ubehindret fra Arving til Arving, fra Ældste til Ældste, først paa Mande Linien og siden paa Qvinde Linien henfalde. - Men naar den Stamme af fornævnte Geheimeraad og Ober Hofmester Hr. Friedrich Raben, som nu sagt er, ganske uddød er, og ingen Ræt og Egte Descendent af dennem, Mands eller Qvinde Person er tilovers udi Live, da skal dette Grevdom Christiansholm være Os og Vores Kongelige Efterkommere udi Regjeringen alleene hjemfalden”.

 

            Geleimeraad Frederik Rabens ældste Søn, den under 16/4 1734 med Grevskabet Christiansholm forlehnede Grev Christian Raben, f. 1724, afgik 30/9 1750 ved Døden uden at efterlade Afkom. Grevskabet gik nu, ifølge Investitur-Patent af 16/4 1734, over til den Afgangnes ældste Broder, Otto Ludvig Raben, f. 1729, † 1791, der 29/5 1757 blev gift med Anna Catharina Henningia v. Buchwaldt. Foranlediget ved, at dette Ægte­skab paa hin Tid kun var velsignet med Døttre, indgik Ge­heimeraad Frederik Raben med et Andragende om en nærmere Forklaring af Investitur-Patentets Bestemmelser angaaende Successionen. Ved Rescript, d. d. Fredensborg 31/5 1760, blev om Successionen i Grevskabet Christiansholm fastsat: ”At i Almindelighed Mandkiønnet af priori acquirentis Geheime Conferens-Raad Hr. Friedrich Raben i lovlig Egteskab avlede Descendenter stedse beholder Præferencen for Qvindekjønnet, saa at imedens Mand af Mand er tilovers, hverken Qvinde af Mand, ey heller Mand eller Qvinde af Qvinde derudi succedere, saaledes at i Fald nuværende Lehnshavere hans ældste Søn, Kammerherre, Greve Otto Ludvig Raben ved Døden skulle afgaae, uden at efterlade sig Sønner og mandlige Descendenter, da skal Lehnet ey falde til hans Døttre eller deres Descendenter, da skal Lehnet ey falde til hans Døttre eller dered Descenter, men først til hans ældste Broder, Os Elskelig Siegfried Victor Raben, Voris Kammerjunker, og hans mandlige Livsarvinger, og i  deszen Mangel da paa lige Maade til hans 2de andre Brødre, Os Elskelige Carl Adolph Raben og Friedrich Raben, Cornet ved Voris Livgarde til Hest, og deres mandlige Descendenter, Ældste fra Ældste, og naar det skulle hende sig, at den sidste Lehnhavere af foranførte mandlige Descendenter ved Døden afgik uden at efterlade sig Sønner eller Afkom paa Sværdsiden, Da tilfalder Grevskabet hans ældste Daatter og efter hende,

hendes Sønner og Døttre og deres Afkom, medens Afkom er til, og efter dem hans andre Døttre og deres Afkom, en Linie efter den anden, hvorved dog jus majoratus, Mandkjønnets og Førstefødslens Rettighed alle Tiider nøye og vel maa iagttages”.

 

            Otto Ludvig Raben afgik ved Døden i Aaret 1791, og til­faldt Grevskabet nu hans Søn, Frederik Christian, der var født 1769 - altsaa 9 Aar efter at Rescriptet angaaende en nærmere Forklaring af Successionsbestemmelserne for Grevskabet var udgaaet. Han døde 1838 og succederedes af sin ældste Søn, Gregers Christian, f. 1796, † 27/5 1875. Denne efterlod ei Børn, og tilfaldt Grevskabet hans Broder, den nuværende Lehnsgreve Julius Raben, f. 1804.

 

            Om Apanagerne findes i Erectionspatentet ingen Bestem­melse. Ved det af Grev Frederik Christian under 10/1 1834 oprettede, 22/9 1838 confirmerede Testamente, tillagdes hans yngste Søn, Grev Julius, en aarlig Apanage af 800 Rdl., og ved Resolution af 18/8 1875 blev Livgedinget af Grevskabet Chri­stiansholm til den nuværende Lehnsgreves eventuelle Enke, Jensine Christiane, f. Wolff, fastsat til 10,000 Kr. aarlig for­uden Enkesæde paa den under Grevskabet hørende Hovedgaard Bramslykke, eller, hvis hun maatte foretrække saadant, i Stedet derfor 2000 Kr. om Aaret.

 

Familiegodset Bremersvold.

 

Ifølge Høiesteretsdom af 19/4 1844 have Geheimeraad Frederik Raben og Hustru, f. Plessen, ved testamentarisk Disposition af 13/4 1769 belagt Bremersvold med et fideicommissarisk Baand, hvorefter det tilfalder ældste Søns ældste Søn, imod at Ved­kommende betaler en Løsningssum af 36,904 Rd.

 

Det Raben-Levetzauske F. C.

(Se ”De danske Majorater”, pag. 256-260.)

 

Successionen er agnatisk for Geheimeraad Frederik Rabens Søn, ”ikke hannem, som faaer Grevskabet, men den, som af Alder er næst efter, og hans ægtebaarne mandlige Descendenter, og om disse paa Sværdsiden skulle afgaae, da tilfalder Stam­huset den næste Broder eller hans mandlige Descendenter, siden de andre Brødre eller deres mandlige Descendenter efter Liniernes Orden af velbemeldte Hr. Geheimeraad Rabens Sønner, undtagen den eller hands Descendenter, som faaer Grev­skabet. Naar ingen af deres ægtebaarne Descendenter paa Mandslinien er til, da skal Stamhuset falde til den nærmeste Mandsarving af de Levetzauers Stamme. Den, som dette Stam­hus agter at tiltræde, maa aldeles ikke gifte sig ud af sin Stand under dets Forbrydelse”. I Erectionsbrevets 8de § er for­ordnet, at Besidderen af Stamhuset Restrup og hans Descen­denter skal føre det Levetzauske Navn og Vaaben.

 

            Carl Wilhelm Raben, f. 1789, † 1870, til Beldringe; var efter sin Broders, Frederik Sophus Rabens i 1828 indtrufne Død kommen i Besiddelse af det for Stamhuset Restrup sub­stituerede F. C. Paa hans Andragende blev det bevilget, at samtlige ægte mandlige Descendenter af hans Fader, afgangne Geheimeconferentsraad Frederik Raben maa kaldes og skrives Raben -Levetzau og føre og bruge de Levetzauers Vaaben samlet og sammenføiet med deres eget.

 

Det Raben-Billeske F. C.

(Se Slægtregistret II. ad. pag. 112.)

 

            Fideicommisset, der oprettedes af Kammerherre Josias Raben-Levetzau for hans Datter, Siegfriede Frederikke Raben, gift med Capitain i Søetaten St. A. Bille, og grund­lagdes med 100,000 Kr., er nu 110,000 Kr.

 

Det Raben-Levetzauske Fond

 

blev stiftet af Geheimeraad, Kammerherre Carl Wilhelm Raben-Levetzau, til Bremersvold og Beldringe, og Hustru, Julie Adelaide Harriet, f. Bornemann, til Bedste for nyttige og veldædige offentlige Indretninger eller overhovedet til Gavn for det Almindelige. Fonden eier for Øieblikket en rentebærende Capital af noget over 850,000 Kr., hvoraf ifølge Fundatsen c. 250,000 Kr. holdes udsondrede som en Reservefond. Af de øvrige Indtægter er bestemt til Uddeling aarlig to Fjerdedele til Fremme for sociale Formaal, en Fjerdedel til Fordel for velgjørende Foreninger, Selskaber og Stiftelser, samt den sidste Fjerdedel til Bedste for Kunst og Videnskab. - Bestyrelsen bestaar af Besidderen af Beldringe Hovedgaard, for Tiden Enke­Geheimeraadinde Raben-Levetzau, f. Bornemann, samt tvende Assistenter, af hvilke den ene skal være Jurist. For Tiden fungerer som saadanne Høiesteretsadvocat Liebe og Udenrigsminister, Lehnsbaron Rosenørn-Lehn; Sidstnævnte valgtes 1878 i Stedet for afgangne Høiesteretsassessor, Kammer­herre Bornemann, der var udnævnt af Erector.

 

            Johan Otto v. Rabens nulevende Afkom:

Den grevelige Linie:

 

            Lehnsgreve Julius Raben, f. 27/9 1804, til Lehnsgrevskabet Christiansholm, gift 23/2 1840 med Jensine Wulff, f. 10/7 1815. Han tiltraadte Grevskabet 1875.

 

Lehnsgrevens Søstre:

 

1.      Anna Catharina Henningia, f. 2/1 1802, Stiftsdame i Vallø.

 

2.      Henriette, f. 29/7 1811, Enke efter Proprietair Redel; huner beneficeret med en Pensionsplads i Vallø. Afkom.

 

Linien Raben-Levetzau:

 

Josias Raben-Levetzau, f. 20/8 1796, til Lekkende, som han overtog 1828, til Familiegodset Bremersvold og til det Raben-Levetzauske F. C., som han tiltraadte 1870, Hofjæger­mester, Kammerherre, R. af D. Han har saavel paa Lekkende som paa. Bremersvold opført nye Hovedbygninger og oprettet det Raben-Billeske F. C., gift 24/6 1845 med Siegfriede, f. 12/4 1823, Datter af Generallieutenant Christoph Krogh. Børn:

 

1.      Sophie Magdalene, f. 10/6 1846, gift: 1) 7/4 1868 med Baron Holger Rosenkrantz, f. 1836, † 1871, Stamherre til Rosenholm, 2) 19/4 1876 med Grev Adam Henrik Moltke, f. 23/0 1828, Besidder af det Noerske F. C.

 

2.      Siegfriede Frederikke, f. 21/11 1847, gift 9/12 1874 med Steen A. Bille, f. 24/7 1830, Capitain i Flaaden, Besidderinde af det Raben-Billeske F. C.

 

3.      Frederik Christopher Otto, f. 27/5 1850, Cand. polit., Kammer­junker, Attache ved Gesandtskabet i Paris, R. af en fr. Orden.

 

4.      Marie Louise, f. 9/12 1856, gift 10/10 1877 med Grev Ulrik Bernstorff-Mylius, f. 4/9 1847, Besidder af det Myliuske Fideicommis.

 

 

            Enke efter Carl Vilhelm Raben - Levetzau , f. 10/6 1789. † 19/5 1870, til Beldringe, til Familiegodset Bremersvold og det Raben-Levetzauske F. C., Geheimeraad, Julie Adelaide Harriet Bornemann, f. 1808, blev gift 1828, Enke 1870, Overhof­mesterinde, hos Dronningen, ad dies vitæ Besidderinde af  Beldringe.