Rantzau. Side 366-369

(Grevepatent af 25/5 1671 og af 10/9 1756.)

 

Det grevelige Rantzauske Forlods. Sædegaardene Frederikslund Brahesholm og Søholm.

Ifølge det af Keiser Ferdinand III. under 11/11 1650 udstedte Comitiv, nedstammer Rantzauerne fra de ældgamle Rigsborg grever til Leisnik, Graverne til Groitz. De forlehnedes med det romersk-tyske rigsumiddelbare Grevskab Rantzau, og Danmark med Lehnsgrevskabet Løvenholm, der dog begge i Aaret 1726 bleve inddtagne under den danske Krone, hvorimod det grevelige Rantzauske Forlods erigeredes 1756. Rantzauerne, der høre til Landets ældste og fornemste Adel, og som have havt en afgjørende Indflydelse paa Landets offentlige An­liggender, have alt tidlig delt sig i forskjellige Linier. Otto Rantzau, † 1310, er Stamfader til de 5 ældre Linier, nemlig den til Ascheberg-Rastorff, Linien Segalendorf, den yngre Breitenburgske og Linien Schmool-Hohenfelde, som atter har delt sig i en ældre og yngre. Otto Rantzaus yngre Broder, Cai Rantzau, er Stamfader til de 3 yngre Linier, den Gottschalckske, den danske (lehnsgrevelige) og den 1734 uddøde ældre Breitenburgske rigsgrevelige Linie. Den Gottschalckske Linie tilhøre vore berømte Statsmænd og Feltherrer: Daniel Rantzau, f. 1529, † 1569, Johan Rantzau, f. 1494, † 1565, og Henrik Rantzau, f. 1526, † 1599.

 

            Den danske lehnsgrevelige Linie nedstammer fra Frantz Rantzau, f. 1555, † 1612, til Rantzau og Schönweide, der faldt i den svenske Krig (se „De danske Majorater", pag. 342-252).

 

            Af de ældre Linier ere de 3 ved fideicommissariske Be­siddelser knyttede til Holsten. Af Linien Schmool-Hohenfelde blev Christoph, f. 1625, † 1691, der var Rigshofraad, 20/8 1651 tysk Rigsgreve. Han var gift med Dorothea Hedevig Prindsesse af Holsten-Sønderborg, en Datter af den regjerende Hertug af Nordborg, og deres Søn, Alexander, f. 1681, † 1747, var. General i brunsvigsk Tjeneste. Hans Afkom har udbredt sig i Bruns­vig, Holland, Ostindien og Danmark. Til Danmark kom hans Sønnesøn, Grev Christian Frederik Ernst Rantzau, f. 1747, † 1807, Kammerherre, Hvid R.; fra ham nedstammer i lige Linie (se l. c. pag. 246):

 

            Rigsgreve Christian Frederik Ernst Rantzau, f. 8/10 1830, † 22/12 1870, til Korsøgaard pr. Hobro, gift 1) 1854 med Marie Ammitzbøl, f. 1828, † 1861, 2) 1866 med Emilie Ida Weitzmann, f. 8/11 1837. Børn : a) Rigsgreve Ludvig Rantzau, f. 25/5 1858, Matros, b) Alma Catharina, f. 25/11 1866, c) Fritz Leopold, f. 2/5 1867.

 

            Enkegrevinden er Bestyrerinde af Kjøkkenet i Kjøbenhavns Communehospital; hverken hun eller Børnene ere blevne bene­ficerede med Pension, Legat eller Opdragelsesunderstøttelse.

 

            Grev Christian Frederik Ernst Rantzaus Broder: Frederik Leopold, f. 19/5 1832, Capitain, R. af I).

 

Den danske lehnsgrevelige Linie.

(Se Slægtregistret 1. c. pag. 252.)

 

            Lehnsgreve August Frederik Rantzau, f. 28/1 1840, til det grevelige Rantzauske Forlods, Hofjægermester, gift 22/4 1869 med Henriette Poulsen, f. 1843, Søster til Skuespillerne E. og 0. Poulsen. Børn :

 

            Kai, f. 22/3 1870

            Garda, f. 29/9 1871

            Helvig, f. 10/6 1873, i Vallø.

 

Søster:

 

            Siegfriede, f. 26/8 1844, gift 21/5 1865 med Baron Otto Peter Axel Basse Reedtz-Thott, f. 24/7 1841.

 

Farbroder:

 

            Grev Carl Frederik Rantzau, f. 12/5 1818, til Frederiks­lund, Brahesholm og Søholm, Kammerherre, R. af D., gift 23/4 1842 med Caroline Worsaae, f. 13/8 1819.

Børn:

  1. Antoinette Beathe Auguste, f. 25/2 1843, gift 12/5 1865 med Lehnsgreve Preben Charles Bille-Brahe, f. 14/11 1842, til Grevskabet Brahesminde.

 

  1. Henriette Sophie Margrethe Elisabeth, f. 3/6 1844, gift 5/11 1864 med Kammerherre Carl Adolp Rothe de Treschow. f. 24/1 1839, til Brahesborg.

 

  1. Carl Frederik Grev Rantzau, f. 10/5 1847, Hofjægermester. gift 1871 med Julie Sehestedt-Juul, f. 13/2 1845, 1868 Enke efter Grev Otto Joachim Vilhelm Moltke, f. 9/9 1828, † 17/2 1868, til Espe og Bonderup. Søn: Jens Christian, f. 16/7 1872.

 

Det grevelige Rantzauske Forlods

 

            oprettedes 27/2 1756 af Hovedgaardene Asdal. 1/2 Hammel­mose og Rosenvold med tilliggende Bøndergods samt en Del Strøgods, ialt 1265 Tdr. 5 Skpr. Hrtk., for Geheimeconferents­raad og Stiftamtmand, Grev Christian Rantzau, f. 1684, † 1771, til Brahesborg m. m., og Afkom. Dette grevelige præcipuum skulde følge hans Descendenter fra Mand til Mand, Mandslinien for Qvindelinien, efter den ved de grevelige Privi­legier etablerede Successionsorden, dog saaledes, at jus majo­ratus nøie iagttages. Naar den hele Stamme af fornævnte Geheimeconferentsraad, Grev Christian Rantzau skulde uddø, skal dette grevelige Forlods være hjemfalden til Kongen.

 

            Fra bemeldte Forlods er Tid efter anden ifølge dertil givne Bevillinger afhændet en Del Hrtk., saa at samme 1816 manglede noget over 900 Tdr. Hrtk. i det i Erectionsbrevet benævnte Qvantum, hvorimod en F. C. Capital af 86,000 Rdl. og end­videre, ifølge Grev Erhardt Rantzaus Disposition af 4/9 1828, Hovedgaarden Skovgaarde paa Fyen er bleven forenet med Forlodset, der for Tiden bestaar af Rosenvold i Veile Amt og Skovgaarde i Fyen, Hrtk. af alle Slags 3341/2 Tdr., i Bank­actier 8200 Kr. og i F. C. Capital c. 850,000 Kr.

 

Ved Bevilling af 3/10 1873 er Livgedinget af Forlodset, der senere var ansat til 1200 Rd. aarlig, bestemt til 4000 Rdl.

 

            Den nuværende Besidder har til Nybygninger paa Rosen­vold ved at anlægge Haven der og ved at afsive Hovedgaardens Marker anvendt et forholdsvis meget betydeligt Beløb paa Rosenvolds Forbedring og Forskjønnelse, men derhos tillige anvendtbetydelige Bekostninger paa Skovgaarde Hovedgaard.