Reventlow.side 372 - 386

Grevskabet Christianssæde. Grevskabet Reventlow. Baroniet Brahe­trolleborg.

(Grevepatent af 3/10 1685. Patent af 18/111692.)

 

            Slægten Reventlow stammer fra Ditmarsken, hvor flere af dette Navn alt i det 13de Aarhundrede nævnes som milites og advocati. Navnet findes paa flere af hin Tids offentlige Documenter. Den første af Slægten, der har et historisk Navn, er Hartvig Reventlow, der henimod Slutningen af det 13de Aarhundrede kom fra Ditmarsken til Holsten. Blodigt for­nærmet af den regjerende Greve af Holsten, Adolph IV., over­faldt han 1315 denne Fyrste paa hans Slot Segeberg, og dræbte ham tilligemed sin egen Søn, der som Væbner stod i Grevens Tjeneste, hvorefter han overgav Regjeringen og Landet til Grev Gerhardt (siden kaldet „den Store"), og tiltraadte en Pilgrims­rejse. Efterat have opnaaet Pavens Absolution imod at han skulde skjænke sin Formue til de Fattige, vendte han tilbage til Holsten, hvor han blev Grev Gerhardts høitbetroede Rand­giver. Sin Formue bortgav han til Klosteret i Itzehoe.

 

            |Grojus Reventlow var en af de Adelige, som 1397 ud­virkede Forliget, hvorved Hertug Gerhard af Slesvig forenede sig med sine Brødre om dette Lands Arvedeling. Ditlev Reventlow, Provst i Reinbeck og Cantsler hos daværende Hertug Frederik I., undertegnede 1520 Forliget ved Bordesholm og var i 1531 en af Mæglerne ved Kong Christian III.s Sammen­komst med Greverne af Oldenburg, 1535 valgtes han til Biskop i Lübeck, hvor han indførte den lutherske Lære. En anden Ditlev R., der som Astrolog havde erhvervet sig et anset Navn. faldt i den schmalkaldiske Krig. I Ditmarsken faldt Ivar og Hartvig R., den sidste var Eier af Gram, den første var her­tugelig Gesandt ved Forhandlingerne imellem Kong Christian III. og Hertugerne Adolph og Hans.

 

            Fra ovennævnte Hartvig Reventlows Søn, Conrad, ned­stammer i lige Linie Henrik, der nedsatte sig i Mecklenburg og henimod 1440 erhvervede Godset Ziessendorff, der forblev længe i Familien. Af dennes Afkom traadte Henning Revent­low, f. 1552, † 1634, til Ziessendorff og Reetz, gift med Sophie Sperling, i dansk Tjeneste. Han var Kong Frederik II.s og Christian IV.s Befalingsmand paa Silkeborg (1584-88), Due­holm (1588-99) og Mariager (1600). Hans Søn, Ditlev R., f. 1600, † 1688, til Ziessendorff, Reetz og Gieschau, samt Neuendorff og Futtercamp i Holsten, blev Amtmand i Haders­lev, Raad og Cantsler og Christian IV.s, Hof- og Geheimeraad, og brugtes (cfr. Niels Slange: Christian IV.s Historie) i Sendelser og ved Forhandlingerne om forskjellige Anliggender, bl. A. sendtes han 1633 til Keiseren for at forhandle om Tolden paa Elben, 1634 til Dresden i Anledning af Kronprindsens paatænkte Giftermaal med Churfyrst Joh. Georgs Datter, s. A. til Unionsforhandlingerne i Colding, 1639 var han med til at slutte Forbundet med England, 1640 førte han Forhandlingerne om Nedsættelse af Øresundstolden med England, 1643 afsluttede fan Forliget med Hamborg, og han førte Forhandlingerne om Prinds Frederiks Giftermaal med Sophie Amalia.

 

            Ditlev Reventlow var gift med Christine Rantzau, f. 1618, † 1688, og efterlod 5 Sønner:

 

  1. Henrik, f. 1638, † 1698, til Bienebeck, gift med Magdalene Christine Ahlefeldt, efterlod ei Sønner.

 

  1. Henning, f. 1640, † 1705, gift med Margaretha Rumohr; fra ham nedstammer den grevelige Linie til Altenhof, der eier Godser i Hertugdømmerne.

 

  1. Conrad, f. 1644, † 1708; han stiftede den lehnsgrevelige Linie til Reventlow, Christianssæde og Brahetrolleborg.

 

  1. Frederik, f. 1648, † 1700, til Neverstorff, gift: 1) med Cathrine Brockdorff, † 1673, 2) med Anna Hedevig v. Qualen, † 1728; hans Afkom paa Sværdsiden er uddød.

 

  1. Detlev, f. 1654, † 1701, gift med Dorte Ahlefeldt ; hans Afkom paa Sværdsiden er uddød.

 

 

            Den danske lehnsgrevelige Linies Stamfader, Conrad Reventlow, f. 21/4 1644 i Kjøbenhavn, † 1708, var først i Tjeneste hos Hertug August Frederik, Biskop af Lübeck, hos hverv han stod i høl Gunst, bl. A. ogsaa paa Grund af sine Sprogkundskaber. Senere traadte han i dansk Tjeneste; i Krigen mod Sverrig oprettede han paa egen Bekostning et Regiment til Hest og gjorde Tjeneste som Oberst. Efter Krigen blev han brugt af Kong Frederik III. i adskillige Ge­sandtskaber, bl. A. ved Forhandlingerne om Successionen i Oldenburg og Delmenhorst. 1670 blev han Amtmand i Haders­lev og senere Overjægermester, Patron for det kjøbenhavnske Universitet, Storcantsler, R. af E., Geheimeraad, dansk Lehns­greve. Han tilkjøbte sig en Del Godser i Jylland, nemlig Clausholm, Frisenvold, Calløe og Loistrup, og erhvervede 1673 de til det sønderborgske Paragium hørende, i Sundeved be­liggende Godser, der ved Patent af 25/6 1673 bleve ophøiede til et Grevskab under Navn Reventlow, hvormed han og Afkom forlehnedes, inlod at give Satisfaction i Penge. Conrad Revent­low blev gift: 1) 1667 med Anna Margrethe v. Gabel, f. 1651. † 1678, 2) med Sophia Amalie v. Hahn, f. 1664, † 1722. Hans yngste Datter, Anna Sophie, f. 1693, † 1743, blev 1712 formælet med Kong Frederik IV. og 1721 kronet til Dronning af Danmark. Hun oprettede ved Testamente af 5/1 1743 Dron­ning Anna Sophies Enkestiftelse. Hans Søn, Christian Detlev. f. 1671, †1738, til Grevskabet Reventlow-Sandberg, og til Frisenvold, Callø og Loistrup, gik 1702 som Generalmajor med de danske Hjælpetropper til Italien, commanderede et Corps ved Inn og indtog Fæstningen Straubingen, hvorfor lian blev udnævnt til Generalfeltmarschallieutenant. Han overtog i Vinteren 1705 Overcommandoen over de k. k. Tropper i Italien. blev farligt saaret og maatte trække sig tilbage for Vendômes Overmagt.

 

            Efter endt Krig vendte han som k. k. Generalfelttøimester tilbage til Danmark, hvor han blev General en chef, Overkammerherre, R. af E. og Overpræsident i Altona. Ved Fun­dats af 13/5 1721 oprettede han den Reventlowske Stiftelse i Altona, 1722 forlehnedes han for sig og rette ægte Descen­denter af den mandlige Linie med Baroniet Brahetrolleborg, der 1721 ved Niels Trolles Død var hjemfalden til Kongen. Han kom saaledes i Besiddelse af tvende Lehn. Ved sit Gifter­maal kom han i Besiddelse af et stort Godscomplex paa Lol­land, hvor han tilkjøbte flere Godser: 1725 Pederstrup, en af de største Avlsgaarde paa Lolland, og 1728 Tostrup og Aal­strup, som han forenede med Pederstrup og Skjelstofte og 28/9 1729 oprettede til Grevskabet Christianssæde for sin anden Søn og hans Afkom, hvorimod han 1731 af de i Nørrejylland beliggende, efter Faderen ham tilfaldne Godser Frisenvold, Callø og Loistrup oprettede Stamhuset Frisenvold, og 1736 af de paa Lolland beliggende Godser Krænkerup, Rosenlund og Nørregaard, som hans Hustru havde bragt ham, Stamhuset Krænkerup, begge to for sin ældste Søn, Conrad Ditlev og Af­kom, dog saaledes, at Frisenvold skulde tilfalde hans ældste Søns anden Søn og saa fremdeles anden Søn, den der ikke er Lehnsfølger, medens Krænkerup altid skulde følge „den ældste af det grevelige Hus tilligemed Grevskabet Reventlow og Baroniet Brahetrolleborg. Han blev gift 1700 med Benedikte Margretha Brockdorff, Enke efter Jørgen Skeel til Estrup, bekjendt ved, at hun paatog sig at proviantere den danske Hær under Felttoget i Skaane.

 

            Børn:

 

  1. Conrad Detlev, f. 1704, † 1750, til Grevskabet Reventlow og Baroniet Brahetrolleborg samt til Stamhusene Frisen­vold og Krænkerup, gift 1731 med Vilhelmine Augusta Prindsesse af Holsten-Sønderborg-Pløen.

 

  1. Christian Detlev, f. 1710, † 1775, til Grevskabet Christians­sæde, senere til Grevskabet Reventlow og Baroniet Brahe­trolleborg, gift 1737 med Johanne Sophie Frederikke Baro­nesse Bothmar, † 1754. Fra ham nedstammer den nu­værende Lehnsgreve.

 

  1. Christine Armgard, f. 1711, † 1779, gift 1730 med Frederik Carl Hertug af Holsten-Sønderborg-Pløen.

 

 

            Begge Sønner traadte i Statens Tjeneste. Grev Conrad Detlev blev 1725 Amtmand over Haderslev Amt, 1747 Deputeret i Generallandoeconomi- og Commercecollegiet, 1749 Stiftamt­mand over Sjællands Stift, Kammerherre, Geheimeraad, Hvid R. Christian Detlev var Assessor i Høiesteret, Kammerherre, Geheimeraad, Hvid R. Conrad Detlev efterlod kun en Søn, Christian Detlev, saa at Bestemmelsen om Frisenvolds Second­genitur ikke kunde træde i Kraft.

 

            Christian Detlev, f. 1735, † 1759, til Grevskabet Reventlow og Baroniet Brahetrolleborg samt Stamhusene Krænkerup og Frisenvold, havde i Ægteskab med Ida Louise Scheel v. Ples­sen kun en Datter, Juliane Frederikke, f. 15/2 1759, †1793, der 1774 blev gift med den preussiske Storcantsler, Fyrst Carl August Hard enberg. Da Grevskabet Reventlow, der er op­rettet for Grev Conrad Reventlow og Afkom, først paa Sværd- og dernæst paa Spindesiden, og hans Afkom Mand al Mand, har Preference for Spindesiden Datter af Mand, medens Baroniet Brahetrolleborg ifølge Lehnsbrevet af 28/11 1722 kun er arveligt paa Mandslinien, succederede den Afgangnes Bedste­faders Broder, Christian Ditlev Reventlow i begge de nævnte Lehn og forenede dem med Grevskabet Christianssæde. Stam­husene Krænkerup og Frisenvold derimod, der vare oprettede for Conrad Ditlev Reventlow og hans Afkom, først paa Mands- og saa paa Qvindelinien, medens Christian Ditlev til Chri­stianssæde og Afkom ikkun var substitueret, tiltraadtes nu af sidste Besidders Datter, og Bestemmelsen om, at Krænkerup altid skulde følge den ældste Søn af det grevelige Hus tillige­med -Grevskabet Reventlow og Baroniet Brahetrolleborg, og at det ikke maa eies, besiddes eller bruges af nogen Anden end Grevskabets Besiddere, tillagdes kun en limiteret Betydning.

 

            Christian Ditlev R., der døde 30/5 1775, bestemte ved sit under 22/1 1762 confirmerede Testamente af 28/12 1761, at hans ældste Søn, Christian Detlev Frederik, f. 1748, † 1827, efter jus majoratus skulde tiltræde Grevskabet Christianssæde, hans yngre Søn, Conrad Georg, f. 1760, † 1815, skulde ifølge Rescriptet af 10/0 1673 og Erectionspatentet af 3/10 1685 nyde og beholde Grevskabet Reventlow, medens Baroniet Brahe­trolleborg skulde tilfalde den yngste Søn, Johan Ludvig, f. 1751, † 1801, for sig og ægte Arvinger og Descendenter af Mands­linien. Eventuelt skulle begge Lehn tilbagefalde til den ældre Linie, hvilket indtraadte, hvad Reventlow angaar, da Conrad Georg, der var Commandeur i Flaaden og gift med Frederikke Sophie v. Rømeling, 1815 afgik ved Døden uden at efterlade sig Afkom, hvorimod Broderen, Christian Ditlev Frederik R., 1775 til Grevskabet Christianssæde og 1815 til Grevskabet Reventlow, gift med Sophie Frederikke Charlotte v. Beulwitz, efterlod 9 Børn. Han traadte ligesom hans Forfædre i Statens Tjeneste, blev 1784 Deputeret i Rentekammeret og i Finants­collegiet samt Medlem af Bjergværkscollegiet, 1790 Præsident for Rentekammeret og 1798 Geheimestatsminister. Hans For­tjenester ved Domænernes` Forvaltning, Forstvæsenet og Dige­væsenet ere bekjendte. Han var en Bondeven i Ordets videste Betydning, „som Frihedens, Arbeidsflidens og Oplysningens Talsmand vil han mindes, og naar Historiens Beretninger om Landalmuens Trældomstid engang næsten er bleven til et Sagn, vil Bondestanden erkjendtligen nævne hans Navn". (A. T. Bergsøes Prisskrift : „Statsministeren Grev Christian D. Fr. Reventlows Virksomhed.)

 

            Efter Christian Ditlev Frederik's Død (1827) tilfaldt Grev­skaberne Christianssæde og Reventlow hans Søn, Grev Christian Ditlev, f. 23/4 1775, † 30/1 1851, og efter ham hans Søn, Grev Ferdinand Carl Otto, f. 20/4 1803, † 11/9 1875, Kammerherre, Geheimeraad, C. af D., der, da Johan Ludvigs Afkom paa Sværdsiden uddøde 1854 med Ditlev Christian Ernst Reventlow, atter for­enede de 3 reventlowske Lehn paa en Haand. Han blev gift 14/10 1857 med Benedicte Christiane Grevinde Reventlow, f. 17/1 1834, og har efterladt en Søn, den nuværende Lehnsgreve Christian Einar Ferdinand Ludvig Edward, f. 18/7 1864, under hvis Mindreaarighed Grevskabet Reventlow og Baroniet Brahe-trolleborg bestyres af en Administration, hvortil Grev Ferdinand Reventlow udnævnte sin Svoger, Christian Ditlev, og sin Brodersøn, Christian Benedict, der til tredie Administrator har valgt Amtmanden i Svendborg, Greve L. Brockenhus- Schack, medens Grevskabet Christianssæde ved sidste Besidders Testa­mente af 20/11 1868 i Overensstemmelse med Erectionspatentet af 25/7 1729 blev overladt Enkegrevinden, hvorhos Testator dog forbeholdt sin Søn Ret til, naar han opnaar Fuldmyndigheds­alderen, at overtage grevskabet imod at tilsvare sin Moder en saadan aarlig Apanage og Bopæl, som han maatte finde passende.


Lehnsgrevens Faders Søskende og Afkom:

 

               I.      Christian Johan Ludvig Conrad, f. 10/10 1801, † 27/9 1828, gift 16/5 1828 med Polly Grevinde Holck-Winterfeldt, f. 28/10 1799, † 3/6 1867. Datter: Benedicte Gustave Christiane Polly, f. 25/3 1829, gift 1847 med Grev F. J. Krag-Juel-Vind-Frijs til Baroniet Juellinge.

 

             II.      Hildeborg Sophie, f. 12/12 1804, † 6/5 1868, gift 24/6 1829 med sin Farbroder, Grev Einar Carl Ditlev Reventlow,  f. 6,11 1788, † 4/5 1867, til Pugerup og flere Godser i Sverrig.

 

            III.      Malvine Louise, f. 29/11 1806, Conventualinde i Preetz.

 

         IV.      Ludvig, f. 16/6 1808, † 5/11 1835, gift 26/7 1835 med Adelheid von der Decken, f. 30/11 1816.

 

           V.      Eduard Vilhelm, f. 8/4 1810, † 20/9 1868, til Ugerup i Sverrig, Hofjægermester, gift med Johanna Amalie Elisabeth Magdalene v. Heimbruch, f. 21/7 1814.

 

Børn:

 

1.      Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand, f. 9/7 1845, til Christianslund pr. Randers, Medbestyrer af Grevskabet Reventlow og Baroniet Brahetrolleborg under Lehnsgrevens Mindreaarighed, gift 9/6 1876 med Sophie Schjær, f. 16/3 1850.

 

2.      Benedicta Catharina Malvina Louise Magdalene Adel­heid, f. 7/8 1847, gift 22/7 1869 med Frederik v. Rosen, f. 13/5 1839, Cand. pol., Kammerjunker, Lieutenant i Livgardens Forstærkningsbataillon, Dmd., Forpagter af Christianssæde Hovedgaard.

 

3.      Ludvig Edward Alexander, f. 5/11 1848.

 

4.      Malvina Caroline Charlotte Eduarda, f. 23/9 1851, gift med Baron Eugen Lotzberg, f. 29/3 1845, til Otten­weier i Baiern, Rigsraad og bairisk Kammerjunker.

 

5.      Ferdinand Julius Einar Gottlieb, f. 20/3 1855.

 

6.       Eduard Vilhelm Christian Ludvig Ferdinand, f. 25/4 1861.

 

 

Afkom efter Lehnsgrevens Bedstefaders Søskende:

 

              I.      Ludvig Ditlev, f. 7/6 1780, † 10/6 1857, gift 24/6 1815 med Agnes Friherreinde v. Hammerstein, f. 18/9 1795, † 19/1 1824. Børn:

 

1.      Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius, f. 4/1 1817, † 9/2 1878 (se pag. 19), gift 27/9 1850 med Georgine Albertine v. Ahlefeldt-Saxdorff, f. 5/4 1828.

 

Børn:

a)     Gerhardine Frederikke Louise Sophie Agnes, f. 5/6 1852, gift 30/8 1872 med Alexander v. d. Asseburg, Fideicommisbesidder til Neiendorff, Eggenstädt og Neubraudsleben.

 

b)     Sophie Benedicta Christiane Charlotte Caroline, f. 21/11 1854, indskr. i Preetz.

 

c)     Christian Ditlev Ludvig Sophus Vilhelm Emil, f. 3/9 1857.

 

d)     Johanne Charlotte Agnes Frederikke Sophie Gottfriede, f. 1/7 1859, indskr. i Preetz.

 

e)     Heinrich Carl Christian Ditlev Hartvig August, f. 2/5 1861.

 

 

2.      Liane Benedicta Sophie Louise Caroline, f. 22/6 1818, gift 18/8 1853 med Carl v. Qualen til Damp og Wulfshagen, Kammerjunker.

 

3.       Frederikke Sophie Louise Charlotte, f. 6/9 1822, gift 18/5 1855 med Vilhelm v. Qualen til Flarupgaard.

 

4.      Ludvig Christian Ditlev, f. 6/1 1824, preussisk Landraad, gift 20/6 1860 med Emilie Julia Anna Louise Grevinde Rantzau, f. 19/4 1834. Børn: a) Agnes Sophie Amalie Clara, f. 3/12 1861, indskr. i Preetz. b) Ernst Christian Einar Ludvig Ditlev, f. 5/7 1864. c) Fanny Liane Sophie Auguste Wilhelmine Adrienne, f. 18/5 1871, ind­skreven i Preets. d) Ernst Friedrich Otto Ditlev, f. 2/2 1874.

 

        II.      Einar Carl Ditlev, f. 6/1 1788, † 4/5 1867, til Pugerup i Sverrig, gift 24/6 1829 med Hildeborg Sophia Grevinde Reventlow , f. 12/12 1804, † F9 /5 1868.

 

Børn:

1.      Benedikta Christiane, f. 11/1 1834, gift 14/10 1857 med Lehnsgreve Ferdinand Reventlow, f. 20/4 1803, til Christianssæde, Reventlow og Brahetrolleborg; til Grev­skabet Christianssæde som Livgeding.

 

2.      Hilda Charlotte Malvine Agnes, f. 0/12 1836, gift 15/101862 med Christian Greve Reventlow, f. 27/5 1837, til Wankefra i Sverrig.

 

3.      Einar Christian Ludvig Conrad Ernst Frederik, f. 13/5 1839, til Pugerup.

 

4.      Conrad Ferdinand Eduard, f. 16/g 1840, Lieutenant i de skaanske Dragoner, til Trullstorp.

 

5.      Christian Ditlev, f. 23/4 1842, til Kråkarp, Cand. Juris &- polit., i Civildepartementet i Stockholm.

 

6.      Hilda Louise Caroline Emma Adelheid, f. 14/8 1847, indskr. i Preetz.

 

7.      Frederik Ferdinand, f. 5/7 1850.

 

       III.      Frederik Detlev Greve Reventlow, f. 25/11 1792, † 6/10 1851, Kammerherre, Geheimeraad, dansk Gesandt i London, gift med Jutta Birgithe, f. Christensen, f. 7/2 1807, † 10/11 1868.

 

Børn:

 

1.      Hilda Sophie Charlotte, f. 20/5 1828, i Vallø, Hofdame hos Hds. Maj. Dronningen.

 

2.      Christian Detlev Frederik Vilhelm Ferdinand, f. 27/5 1837, til Ugerup, gift 15/10 1862 med Hilda Charlotte Malvina Agnes, f. 9/12 1836, en Datter af Grev Einar Reventlow til Pugerup. Datter: Hildeborg Jutta Agnes, f. 17/3 1864.

 

3.      Elisabeth Jutta Frederikke, f. 25/2 1847.

 

            Ved Patent af 18/11 1692 blev Hr. Conrad Greve af Reventlows ægte Sønner saavelsom deres ægte Sønner og Descendenter paa Sværdsiden ophøiede udi Grevestanden.

 

            Grevskabet Reventlow er oprettet for Grev Conrad Reventlow og Afkom, og Grevskabet Christianssæde for Grev Conrads Søns anden Søn, Christian Ditlev, og Afkom, først paa Sværd- og saa paa Spindesiden, medens Grev Conrads Søn Christian Ditlev for sig og ægte mandlige Descendenter blev forlehnet med Baroniet Brahetrolleborg. De nævnte 3 Lehn gaa fra- Ældste til Ældste, hvorved Førstefødselsretten efter Grevernes og Friherrernes Privilegier stedse og alle Tider skal udi Agt tages.

 

            Efter at den fra Grev Conrads Søn, Christian Ditlev, udgaaede ældre Linie 1759 er uddød paa Mandslinien, ere begge Grevskaber og Baroniet blevne forenede paa en Haand. Her­efter ere de i Henhold til Bestemmelsen i § 6 i Grevernes Privilegier - „naar flere Grevskaber og Friherreskaber til en Person falder, hand da samme til flere Sønner maa dele" - blevne delte imellem Grev Christian Ditlevs 3 Sønner, men atter blevne forenede, efter at de saaledes stiftede yngre Linier til Grevskabet Reventlow og til. Baroniet Brahetrolleborg ere uddøde.

 

            Om Livgedinget er bestemt, hvad Grevskabet Reventlow angaar, at den sidste Enke Indkomsten deraf i sin Livstid nyder og beholder, og hvad Grevskabet Christianssæde angaar, at Enkegrevinden kan besidde og bestyre Grevskabet og nyde samtlige dets Indkomster i hendes Enkestand.

 

            Om Apanagerne findes ingen særegne Bestemmelser i Erectionsbrevene, men det har altid hørt til den Reventlowske Slægts Tradition, ad den Vei at drage Omsorg for „de yngre Børn". I Overensstemmelse hermed besluttede den daværende Geheimestatsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow at oprette et Fideicommis til Bedste for sine yngre Børn og mand­lige Descendenters Afkom, der skulle grundlægges ved en aar­lig Afgift af 10,000 Rdl., som Grevskabet Christianssæde skulde udrede, der herefter „skulle udmærkes fra andre Lehn deri, at mange komme til at nyde godt af samme, istedetfor at disse berige en eneste af Familien og efterlader de øvrige i en hjelpe­løs Tilstand". Herefter skulle hver af de yngre Sønner have 1000 Rdl. og hver af Døttrene 500 Rd. aarlig. De Sønnerne tillagte Pensioner skulle gaa i Arv til Enken og Børnene. Denne Disposition confirmeredes under 13/9 1801, men blev op­hævet ifølge Forening af 15/4 1828, hvorved der bl. A. bestemtes, at Grev Ludvig Reventlows Sønner, Arthur og Ludvig, efter hans Død hver skulle nyde en Apanage af 500 Rdl. aarlig, at der skulde oprettes et Legat, „Faders Minde", af 600 Rdl. aarlig for unge Studerende af den Reventlowske Familie, og at der af Grevskabet aarlig skal udredes 200 Rdl., der henlægges til Indskrivning af Døttre i Klostrene.

 

            Følgende Apanager ere for Tiden paalagte Grevskabet Christianssæde: til Grev Einar til Pugerup 500 Kr., til Grev Conrad til Truelstorp 500 Kr., til Grevinde Benedikte Christiane Polly Krag-Juel-Vind-Frijs 1000 Kr., til Enkegrevinde Helene, f. v. Heimbruch, 4000 Kr., til Comtesse Malvina 1000 Kr., til Grev Christian Benedikt 1300 Kr., til Grev Ludvigs ovennævnte 2 Sønner, Arthur, † 1878, og Ludvig, ifølge Forening af 15/4 1828, hver 1000 Kr.

 

            Grevskabet Reventlow og Baroniet Brahetrolleborg udrede i Apanage til Enkegrevinde Helene, f. v. H e i m b r u c h, 2000 Kr., og til Grev Christian Benedikt Reventlow 700 Kr.

 

De Reventlowske Stiftelser.

 

Dronning Anna Sophias Enkestiftelse. Dronning Anna Sophia, f. Grevinde Reventlow, Kong Frederik IV.s Enke, bestemte ved Testamente af 1/1 1743, confirmeret 4/3 s. A., at 40,000 Rdl. tour. af hendes Formue skulde udgjøre et Fond, af hvis Renter trængende Enker skulde understøttes, samt at hendes Søster, Grevinde Ulrikka Eleonore Danneskjold-Laurvig skulde træffe de nærmere Disposi­tioner desangaaende. Efter hendes Død skulde Directionen for­blive hos den Reventlowske Familie og efter dennes Uddøen gaa over til den Laurvigske Familie.

 

            Ved Fundats af 9/3 1754, confirmeret 22/3 s. A., oprettedes Dronning Anna Sophias Enkestiftelse, der oprindeligen havde det Formaal at understøtte trængende Enker af Adelsstanden, men senere er den bleven udvidet saaledes, at alle Enker, uden Hensyn til Stand, kunne erholde Understøttelse af Stif­telsen, naar de dertil findes værdige og trængende.

 

            Directionen for Stiftelsen skal efter Fundatsens § 2 bestaa af Besidderen af Grevskaberne Christianssæde og Reventlow og bestaar for Tiden af Enkelehnsgrevinde Reventlow til Christianssæde og Kammerherre, Lehnsbaron 0. D. Rosenørn-­Lehn til Baronierne Guldborgland og Lehn, som beskikket Værge for den umyndige Besidder af Grevskabet Reventlow Grev Christian Einar Reventlow.

 

            Stiftelsen eier for Tiden en rentebærende Capital af 430,473 Kr. 87 Ø.

 

Den Reventlowske Stiftelse i Altona


grundlagdes ved en Gave af 8000 Th. tour. - 25,600 Kr., som den daværende Overpræsident i Altona, General Grev Christian Ditlev Reventlow ydede i nævnte Øiemed, og oprettedes ved Fundats af 1721, hvorhos der tillagdes Grev Reventlow jus administrationes, jurisdictionis og patronatus over Stif­telsen. Denne Bestemmelse har givet Anledning til en lang­ varig Retstrætte. Ved Rescript af 24/10 1740 indrømmedes Grev Reventlow Ret til fremdeles at udnævne den ved Stiftelsen ansatte Præst og Degn og at bortgive 12 Patronats­ pladser i Stiftelsen. Antallet af de Reventlowske Præbender er senere bleven bestemt til 14. Disse Præbender bestaa i Fribolig, Brændsel og en limiteret Pengeunderstøttelse.

 

Det Reventlowske Skolelegat for Grevskabet Christianssæde

 

oprettedes ved Fundats af 11/3 1858, confirmeret 24/6 s. A., af Lehnsgreve Ferdinand Reventlow, men grundlagdes ved en Gave af Geheimestatsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow af 8000 Rdl. Legatets aarlige Indtægter ere 502 Rdl. 4 Mk., hvoraf der aarlig skal tillægges værdige Skolelærere en Opmuntring, pensionerede Skolelærere eller deres Enker en Hjælp, Skolelæreres Sønner eller andre unge Mænd til deres Uddannelse en Understøttelse; endvidere kan bevilges Bidrag til Lægehonorar og Sygehjælp for Skolelærere og deres Enker, til forsømte Børns Opdragelse i Asyler og til Anskaffelse af Bøger til Børn, der ere forberedte til at indtræde i Skolen.

 

Det Schimmelmann-Reventlowske Skolelegat,

 

Fundats af 12/10 1850, confirmeret 13/2 1851, bestaar af en Capital paa 4300 Rdl. og bestyres af Besidderen af Baroniet Brahetrolleborg og Sognepræsten. Renten anvendes til Sangens Fremme, til Forbedring af Skolelæreres Kaar m. m.

 

Grev Ditlev Reventlows Skolelegat,

 

oprettet 17/5 1856, confirmeret 4/6 s. A., bestaar af en Capital paa 400 Rd. til Forbedring i Skolelærernes Kaar.

 

Grevinde Josefine Reventlows Legat

 

for trængende og flittige Skolebørn i Brahetrolleborg Sogn, confirmeret 21/3 1858. Legatet er grundlagt med en Capital, hvoraf Renten, mindst 400 Rdl., anvendes til Indkjøb af Klæder til fattige og flittige Skolebørn. Legatet bestyres af Besidderen af Baroniet Brahetrolleborg og Sognepræsten.

 

Grevinde Louise Stolbergs Legat.

 

Grevinde Frederikke Louise Reventlow, gift 1777 med Grev Chr. Stolberg til Vindeby, oprettede ved testamentarisk Disposition Asylet ved Christianssæde, der skal danne Fri­bolig for 6 værdige og trængende Enker eller ugifte Fruen­timmer, hver med Stue, Sovekammer, Kjøkken og Spisekammer, fælles Blomsterhave og en Andel i Asylets contante Indtægt, foruden 1/4 Skp. Land til særlig Afbenyttelse som Kjøkkenhave.

 

            Legatet eier 5900 Rdl. i Capitaler, der forrentes med 4 %, Vaaningshuset med Tilhørende og den Jordlod, hvorpaa Asylet er opført. Besidderen af Christianssæde besætter de 3 Pladser, Be­sidderen af Reventlow i og Besidderen af Brahetrolleborg i Plads, og til 6te Plads alternere de 2 sidstnævnte.

 

Det ifølge Forening af 15/4 1828 stiftede Legat

 

af 600 Rdl. aarlig for unge Studerende af den Reventlowske Familie, samt af 200 Rdl. aarlig til et Indskrivningsfond.

 

            Endvidere maa her henvises til Erectionsbrevet for Stam­huset Krænkerup, hvori der paalægges Stamhusbesidderen „paa Godset at lade indrette Skoler og Hospitaler" samt til Be­stemmelsen om, at Krænkerup eventuelt skal indrettes til et adeligt Jomfrukloster.

 

Ditlev Reventlow, f. 1712, † 1783, til Altenhof, Glasau, Wittenberg og Emkendorf, Overkammerherre, Geheimeraad, optoges 14/12 1767 i den danske lehnsgrevelige Stand. Han var en Sønnesøn af Grev Conrad Reventlows ældre Broder, Henning Reventlow, f. 1640, † 1705, og Margaretha v. Ru­mohr, og blev gift 1745 med Margaretha v. Raben, f. 1726, † 1794, til Lundsgaard. Haus Afkom er i Besiddelse af store Godscomplexer i Slesvig og i Holsten, der tildels ere belagte med fideicommissarisk Baand, men forbigaas her.

Ved Grevinde Frederikke Christiane Juliane Reventlows Giftermaal med den senere kgl. preussiske Statscantsler, Fyrst Hardenberg, kom denne i Besiddelse af de Reventlowske Majorater Krænkerup og Frisenvold (se pag. 210) og erholdt for sig og ægte Afkom Ret til at forene det Reventlowske Navn og Vaaben med sit eget.

 

            Ved Patent af 9/12 1846 bleve Joseph Carl Marquis le Marchier de Criminil, f. 1796, † 1850, og Heinrich Anna Marquis le Marchier de Criminil, f. 1798, † 1869, Sønner af den under Revolutionen indkomne Francois Valentin Greve le Marchier de Criminil og Hustru Caroline Frederikke Grevinde Schimmelmann, der bleve adopterede af Grev Frederik Reventlow til Emkendorff, optagne i den danske Grevestand med Navnet Reventlow-Criminil. Deres Afkom er ved deres Besiddelser knyttede til Holsten og forbigaas her