Reventlow.side 372 -
386
Grevskabet
Christianssæde. Grevskabet Reventlow. Baroniet Brahetrolleborg.
(Grevepatent
af 3/10 1685. Patent af 18/111692.)
Slægten
Reventlow stammer fra Ditmarsken, hvor
flere af dette Navn alt i det 13de Aarhundrede nævnes som milites og advocati.
Navnet findes paa flere af hin Tids offentlige Documenter. Den første af
Slægten, der har et historisk Navn, er Hartvig Reventlow,
der henimod Slutningen af det 13de Aarhundrede kom fra Ditmarsken til Holsten.
Blodigt fornærmet af den regjerende Greve af Holsten, Adolph IV., overfaldt
han 1315 denne Fyrste paa hans Slot Segeberg, og dræbte ham tilligemed sin egen
Søn, der som Væbner stod i Grevens Tjeneste, hvorefter han overgav Regjeringen
og Landet til Grev Gerhardt (siden kaldet „den Store"), og tiltraadte en
Pilgrimsrejse. Efterat have opnaaet Pavens Absolution imod at han skulde
skjænke sin Formue til de Fattige, vendte han tilbage til Holsten, hvor han
blev Grev Gerhardts høitbetroede Randgiver. Sin Formue bortgav han til
Klosteret i Itzehoe.
|Grojus
Reventlow var en af de Adelige, som 1397
udvirkede Forliget, hvorved Hertug Gerhard af Slesvig forenede sig med sine
Brødre om dette Lands Arvedeling. Ditlev Reventlow,
Provst i Reinbeck og Cantsler hos daværende Hertug Frederik I., undertegnede
1520 Forliget ved Bordesholm og var i 1531 en af Mæglerne ved Kong Christian
III.s Sammenkomst med Greverne af Oldenburg, 1535 valgtes han til Biskop i
Lübeck, hvor han indførte den lutherske Lære. En anden Ditlev R., der som
Astrolog havde erhvervet sig et anset Navn. faldt i den schmalkaldiske Krig. I
Ditmarsken faldt Ivar og Hartvig R., den sidste var Eier af Gram, den første
var hertugelig Gesandt ved Forhandlingerne imellem Kong Christian III. og
Hertugerne Adolph og Hans.
Fra
ovennævnte Hartvig Reventlows Søn,
Conrad, nedstammer i lige Linie Henrik, der nedsatte sig i Mecklenburg og
henimod 1440 erhvervede Godset Ziessendorff, der forblev længe i Familien. Af
dennes Afkom traadte Henning Reventlow, f.
1552, † 1634, til Ziessendorff og Reetz, gift med Sophie Sperling,
i dansk Tjeneste. Han var Kong Frederik II.s og Christian IV.s Befalingsmand
paa Silkeborg (1584-88), Dueholm (1588-99) og Mariager (1600). Hans Søn,
Ditlev R., f. 1600, † 1688, til Ziessendorff, Reetz og Gieschau, samt
Neuendorff og Futtercamp i Holsten, blev Amtmand i Haderslev, Raad og Cantsler
og Christian IV.s, Hof- og Geheimeraad, og brugtes (cfr. Niels Slange: Christian IV.s Historie) i Sendelser og ved
Forhandlingerne om forskjellige Anliggender, bl. A. sendtes han 1633 til
Keiseren for at forhandle om Tolden paa Elben, 1634 til Dresden i Anledning af
Kronprindsens paatænkte Giftermaal med Churfyrst Joh. Georgs Datter, s. A. til
Unionsforhandlingerne i Colding, 1639 var han med til at slutte Forbundet med
England, 1640 førte han Forhandlingerne om Nedsættelse af Øresundstolden med
England, 1643 afsluttede fan Forliget med Hamborg, og han førte Forhandlingerne
om Prinds Frederiks Giftermaal med Sophie Amalia.
Ditlev
Reventlow var gift med Christine Rantzau,
f. 1618, † 1688, og efterlod 5 Sønner:
Den
danske lehnsgrevelige Linies Stamfader, Conrad Reventlow,
f. 21/4 1644 i Kjøbenhavn, † 1708, var først i Tjeneste hos Hertug August
Frederik, Biskop af Lübeck, hos hverv han stod i høl Gunst, bl. A. ogsaa paa
Grund af sine Sprogkundskaber. Senere traadte han i dansk Tjeneste; i Krigen
mod Sverrig oprettede han paa egen Bekostning et Regiment til Hest og gjorde
Tjeneste som Oberst. Efter Krigen blev han brugt af Kong Frederik III. i
adskillige Gesandtskaber, bl. A. ved Forhandlingerne om Successionen i
Oldenburg og Delmenhorst. 1670 blev han Amtmand i Haderslev og senere
Overjægermester, Patron for det kjøbenhavnske Universitet, Storcantsler, R. af
E., Geheimeraad, dansk Lehnsgreve. Han tilkjøbte sig en Del Godser i Jylland,
nemlig Clausholm, Frisenvold, Calløe og Loistrup, og erhvervede 1673 de til det
sønderborgske Paragium hørende, i Sundeved beliggende Godser, der ved Patent
af 25/6 1673 bleve ophøiede til et Grevskab under Navn Reventlow,
hvormed han og Afkom forlehnedes, inlod at give Satisfaction i Penge. Conrad Reventlow blev gift: 1) 1667 med Anna Margrethe v. Gabel, f. 1651. † 1678, 2) med Sophia Amalie v. Hahn, f. 1664, † 1722. Hans yngste Datter, Anna Sophie, f.
1693, † 1743, blev 1712 formælet med Kong Frederik IV. og 1721 kronet til
Dronning af Danmark. Hun oprettede ved Testamente af 5/1 1743 Dronning Anna
Sophies Enkestiftelse. Hans Søn, Christian Detlev. f. 1671, †1738, til
Grevskabet Reventlow-Sandberg, og til Frisenvold, Callø og Loistrup, gik 1702
som Generalmajor med de danske Hjælpetropper til Italien, commanderede et Corps
ved Inn og indtog Fæstningen Straubingen, hvorfor lian blev udnævnt til
Generalfeltmarschallieutenant. Han overtog i Vinteren 1705 Overcommandoen over
de k. k. Tropper i Italien. blev farligt saaret og maatte trække sig tilbage
for Vendômes Overmagt.
Efter
endt Krig vendte han som k. k. Generalfelttøimester tilbage til Danmark, hvor
han blev General en chef, Overkammerherre, R. af E. og Overpræsident i Altona.
Ved Fundats af 13/5 1721 oprettede han den Reventlowske Stiftelse i Altona,
1722 forlehnedes han for sig og rette ægte Descendenter af den mandlige Linie
med Baroniet Brahetrolleborg, der 1721 ved Niels Trolles
Død var hjemfalden til Kongen. Han kom saaledes i Besiddelse af tvende Lehn.
Ved sit Giftermaal kom han i Besiddelse af et stort Godscomplex paa Lolland,
hvor han tilkjøbte flere Godser: 1725 Pederstrup, en af de største Avlsgaarde
paa Lolland, og 1728 Tostrup og Aalstrup, som han forenede med Pederstrup og
Skjelstofte og 28/9 1729 oprettede til Grevskabet Christianssæde for sin anden
Søn og hans Afkom, hvorimod han 1731 af de i Nørrejylland beliggende, efter
Faderen ham tilfaldne Godser Frisenvold, Callø og Loistrup oprettede Stamhuset
Frisenvold, og 1736 af de paa Lolland beliggende Godser Krænkerup, Rosenlund og
Nørregaard, som hans Hustru havde bragt ham, Stamhuset Krænkerup, begge to for
sin ældste Søn, Conrad Ditlev og Afkom, dog saaledes, at Frisenvold skulde
tilfalde hans ældste Søns anden Søn og saa fremdeles anden Søn, den der ikke er
Lehnsfølger, medens Krænkerup altid skulde følge „den ældste af det grevelige
Hus tilligemed Grevskabet Reventlow og Baroniet Brahetrolleborg. Han blev gift
1700 med Benedikte Margretha Brockdorff, Enke efter Jørgen Skeel
til Estrup, bekjendt ved, at hun paatog sig at proviantere den danske Hær under
Felttoget i Skaane.
Børn:
Begge
Sønner traadte i Statens Tjeneste. Grev Conrad Detlev blev 1725 Amtmand over
Haderslev Amt, 1747 Deputeret i Generallandoeconomi- og Commercecollegiet, 1749
Stiftamtmand over Sjællands Stift, Kammerherre, Geheimeraad, Hvid R. Christian
Detlev var Assessor i Høiesteret, Kammerherre, Geheimeraad, Hvid R. Conrad
Detlev efterlod kun en Søn, Christian Detlev, saa at Bestemmelsen om
Frisenvolds Secondgenitur ikke kunde træde i Kraft.
Christian
Detlev, f. 1735, † 1759, til Grevskabet Reventlow og Baroniet Brahetrolleborg
samt Stamhusene Krænkerup og Frisenvold, havde i Ægteskab med Ida Louise Scheel
v. Plessen kun en Datter, Juliane
Frederikke, f. 15/2 1759, †1793, der 1774 blev gift med den preussiske
Storcantsler, Fyrst Carl August Hard enberg. Da Grevskabet Reventlow, der er oprettet
for Grev Conrad Reventlow og Afkom, først paa
Sværd- og dernæst paa Spindesiden, og hans Afkom Mand al Mand, har Preference
for Spindesiden Datter af Mand, medens Baroniet Brahetrolleborg ifølge
Lehnsbrevet af 28/11 1722 kun er arveligt paa Mandslinien, succederede den
Afgangnes Bedstefaders Broder, Christian Ditlev Reventlow
i begge de nævnte Lehn og forenede dem med Grevskabet Christianssæde. Stamhusene
Krænkerup og Frisenvold derimod, der vare oprettede for Conrad Ditlev Reventlow og hans Afkom, først paa Mands- og saa paa
Qvindelinien, medens Christian Ditlev til Christianssæde og Afkom ikkun var
substitueret, tiltraadtes nu af sidste Besidders Datter, og Bestemmelsen om, at
Krænkerup altid skulde følge den ældste Søn af det grevelige Hus tilligemed
-Grevskabet Reventlow og Baroniet Brahetrolleborg, og at det ikke maa eies,
besiddes eller bruges af nogen Anden end Grevskabets Besiddere, tillagdes kun
en limiteret Betydning.
Christian
Ditlev R., der døde 30/5 1775, bestemte ved sit under 22/1 1762 confirmerede
Testamente af 28/12 1761, at hans ældste Søn, Christian Detlev Frederik, f.
1748, † 1827, efter jus majoratus skulde tiltræde Grevskabet Christianssæde,
hans yngre Søn, Conrad Georg, f. 1760, † 1815, skulde ifølge Rescriptet af 10/0
1673 og Erectionspatentet af 3/10 1685 nyde og beholde Grevskabet Reventlow, medens Baroniet Brahetrolleborg skulde tilfalde
den yngste Søn, Johan Ludvig, f. 1751, † 1801, for sig og ægte Arvinger og
Descendenter af Mandslinien. Eventuelt skulle begge Lehn tilbagefalde til den
ældre Linie, hvilket indtraadte, hvad Reventlow angaar, da Conrad Georg, der
var Commandeur i Flaaden og gift med Frederikke Sophie v. Rømeling,
1815 afgik ved Døden uden at efterlade sig Afkom, hvorimod Broderen, Christian
Ditlev Frederik R., 1775 til Grevskabet Christianssæde og 1815 til Grevskabet
Reventlow, gift med Sophie Frederikke Charlotte v. Beulwitz,
efterlod 9 Børn. Han traadte ligesom hans Forfædre i Statens Tjeneste, blev
1784 Deputeret i Rentekammeret og i Finantscollegiet samt Medlem af
Bjergværkscollegiet, 1790 Præsident for Rentekammeret og 1798
Geheimestatsminister. Hans Fortjenester ved Domænernes` Forvaltning,
Forstvæsenet og Digevæsenet ere bekjendte. Han var en Bondeven i Ordets
videste Betydning, „som Frihedens, Arbeidsflidens og Oplysningens Talsmand vil
han mindes, og naar Historiens Beretninger om Landalmuens Trældomstid engang
næsten er bleven til et Sagn, vil Bondestanden erkjendtligen nævne hans
Navn". (A. T. Bergsøes
Prisskrift : „Statsministeren Grev Christian D. Fr. Reventlows
Virksomhed.)
Efter
Christian Ditlev Frederik's Død (1827) tilfaldt Grevskaberne Christianssæde og
Reventlow hans Søn, Grev Christian Ditlev, f. 23/4 1775, † 30/1 1851, og efter
ham hans Søn, Grev Ferdinand Carl Otto, f. 20/4 1803, † 11/9 1875, Kammerherre,
Geheimeraad, C. af D., der, da Johan Ludvigs Afkom paa Sværdsiden uddøde 1854
med Ditlev Christian Ernst Reventlow,
atter forenede de 3 reventlowske Lehn paa en Haand. Han blev gift 14/10 1857
med Benedicte Christiane Grevinde Reventlow, f. 17/1
1834, og har efterladt en Søn, den nuværende Lehnsgreve Christian Einar
Ferdinand Ludvig Edward, f. 18/7 1864, under hvis Mindreaarighed Grevskabet
Reventlow og Baroniet Brahe-trolleborg bestyres af en Administration, hvortil
Grev Ferdinand Reventlow udnævnte sin Svoger,
Christian Ditlev, og sin Brodersøn, Christian Benedict, der til tredie
Administrator har valgt Amtmanden i Svendborg, Greve L. Brockenhus- Schack, medens
Grevskabet Christianssæde ved sidste Besidders Testamente af 20/11 1868 i
Overensstemmelse med Erectionspatentet af 25/7 1729 blev overladt
Enkegrevinden, hvorhos Testator dog forbeholdt sin Søn Ret til, naar han opnaar
Fuldmyndighedsalderen, at overtage grevskabet imod at tilsvare sin Moder en saadan
aarlig Apanage og Bopæl, som han maatte finde passende.
Lehnsgrevens Faders Søskende og Afkom:
I.
Christian Johan Ludvig Conrad, f.
10/10 1801, † 27/9 1828, gift 16/5 1828 med Polly Grevinde Holck-Winterfeldt,
f. 28/10 1799, † 3/6 1867. Datter: Benedicte Gustave Christiane Polly, f. 25/3
1829, gift 1847 med Grev F. J. Krag-Juel-Vind-Frijs
til Baroniet Juellinge.
II.
Hildeborg Sophie, f. 12/12 1804, † 6/5
1868, gift 24/6 1829 med sin Farbroder, Grev Einar Carl Ditlev Reventlow, f. 6,11
1788, † 4/5 1867, til Pugerup og flere Godser i Sverrig.
III.
Malvine Louise, f. 29/11 1806,
Conventualinde i Preetz.
IV.
Ludvig, f. 16/6 1808, † 5/11 1835,
gift 26/7 1835 med Adelheid von der Decken, f.
30/11 1816.
V.
Eduard Vilhelm, f. 8/4 1810, † 20/9
1868, til Ugerup i Sverrig, Hofjægermester, gift med Johanna Amalie Elisabeth
Magdalene v. Heimbruch, f. 21/7 1814.
Børn:
1.
Christian Benedictus Johan Ludvig
Conrad Ferdinand, f. 9/7 1845, til Christianslund pr. Randers, Medbestyrer af
Grevskabet Reventlow og Baroniet Brahetrolleborg under Lehnsgrevens
Mindreaarighed, gift 9/6 1876 med Sophie Schjær, f. 16/3
1850.
2.
Benedicta Catharina Malvina Louise
Magdalene Adelheid, f. 7/8 1847, gift 22/7 1869 med Frederik v. Rosen, f. 13/5 1839, Cand. pol., Kammerjunker, Lieutenant i
Livgardens Forstærkningsbataillon, Dmd., Forpagter af Christianssæde
Hovedgaard.
3.
Ludvig Edward Alexander, f. 5/11
1848.
4.
Malvina Caroline Charlotte Eduarda,
f. 23/9 1851, gift med Baron Eugen Lotzberg, f.
29/3 1845, til Ottenweier i Baiern, Rigsraad og bairisk Kammerjunker.
5.
Ferdinand Julius Einar Gottlieb, f.
20/3 1855.
6.
Eduard Vilhelm Christian Ludvig Ferdinand, f.
25/4 1861.
Afkom efter
Lehnsgrevens Bedstefaders Søskende:
I.
Ludvig Ditlev, f. 7/6 1780, † 10/6
1857, gift 24/6 1815 med Agnes Friherreinde v. Hammerstein,
f. 18/9 1795, † 19/1 1824. Børn:
1.
Arthur Christian Detlev Ludvig
Eugenius, f. 4/1 1817, † 9/2 1878 (se pag. 19), gift 27/9 1850 med Georgine
Albertine v. Ahlefeldt-Saxdorff, f. 5/4 1828.
Børn:
a) Gerhardine
Frederikke Louise Sophie Agnes, f. 5/6 1852, gift 30/8 1872 med Alexander v. d.
Asseburg, Fideicommisbesidder til
Neiendorff, Eggenstädt og Neubraudsleben.
b) Sophie
Benedicta Christiane Charlotte Caroline, f. 21/11 1854, indskr. i Preetz.
c) Christian
Ditlev Ludvig Sophus Vilhelm Emil, f. 3/9 1857.
d) Johanne
Charlotte Agnes Frederikke Sophie Gottfriede, f. 1/7 1859, indskr. i Preetz.
e) Heinrich
Carl Christian Ditlev Hartvig August, f. 2/5 1861.
2.
Liane Benedicta Sophie Louise
Caroline, f. 22/6 1818, gift 18/8 1853 med Carl v. Qualen
til Damp og Wulfshagen, Kammerjunker.
3.
Frederikke Sophie Louise Charlotte, f. 6/9
1822, gift 18/5 1855 med Vilhelm v. Qualen til
Flarupgaard.
4.
Ludvig Christian Ditlev, f. 6/1
1824, preussisk Landraad, gift 20/6 1860 med Emilie Julia Anna Louise Grevinde Rantzau, f. 19/4 1834. Børn: a)
Agnes Sophie Amalie Clara, f. 3/12 1861, indskr. i Preetz. b) Ernst Christian
Einar Ludvig Ditlev, f. 5/7 1864. c) Fanny Liane Sophie Auguste Wilhelmine
Adrienne, f. 18/5 1871, indskreven i Preets. d) Ernst Friedrich Otto Ditlev,
f. 2/2 1874.
II.
Einar Carl Ditlev, f. 6/1 1788, †
4/5 1867, til Pugerup i Sverrig, gift 24/6 1829 med Hildeborg Sophia Grevinde Reventlow , f. 12/12 1804, † F9 /5 1868.
Børn:
1. Benedikta
Christiane, f. 11/1 1834, gift 14/10 1857 med Lehnsgreve Ferdinand Reventlow, f. 20/4 1803, til Christianssæde, Reventlow og
Brahetrolleborg; til Grevskabet Christianssæde som Livgeding.
2. Hilda Charlotte
Malvine Agnes, f. 0/12 1836, gift 15/101862 med Christian Greve Reventlow, f. 27/5 1837, til Wankefra i Sverrig.
3. Einar
Christian Ludvig Conrad Ernst Frederik, f. 13/5 1839, til Pugerup.
4. Conrad
Ferdinand Eduard, f. 16/g 1840, Lieutenant i de skaanske Dragoner, til
Trullstorp.
5. Christian
Ditlev, f. 23/4 1842, til Kråkarp, Cand. Juris &- polit., i
Civildepartementet i Stockholm.
6. Hilda Louise
Caroline Emma Adelheid, f. 14/8 1847, indskr. i Preetz.
7. Frederik
Ferdinand, f. 5/7 1850.
III.
Frederik Detlev Greve Reventlow, f. 25/11 1792, † 6/10 1851, Kammerherre,
Geheimeraad, dansk Gesandt i London, gift med Jutta Birgithe, f. Christensen, f. 7/2 1807, † 10/11 1868.
Børn:
1. Hilda Sophie
Charlotte, f. 20/5 1828, i Vallø, Hofdame hos Hds. Maj. Dronningen.
2. Christian
Detlev Frederik Vilhelm Ferdinand, f. 27/5 1837, til Ugerup, gift 15/10 1862
med Hilda Charlotte Malvina Agnes, f. 9/12 1836, en Datter af Grev Einar Reventlow til Pugerup. Datter: Hildeborg Jutta Agnes, f.
17/3 1864.
3. Elisabeth
Jutta Frederikke, f. 25/2 1847.
Ved
Patent af 18/11 1692 blev Hr. Conrad Greve af Reventlows
ægte Sønner saavelsom deres ægte Sønner og Descendenter paa Sværdsiden ophøiede
udi Grevestanden.
Grevskabet
Reventlow er oprettet for Grev Conrad Reventlow og
Afkom, og Grevskabet Christianssæde for Grev Conrads Søns anden Søn, Christian
Ditlev, og Afkom, først paa Sværd- og saa paa Spindesiden, medens Grev Conrads
Søn Christian Ditlev for sig og ægte mandlige Descendenter blev forlehnet med
Baroniet Brahetrolleborg. De nævnte 3 Lehn gaa fra- Ældste til Ældste, hvorved
Førstefødselsretten efter Grevernes og Friherrernes Privilegier stedse og alle
Tider skal udi Agt tages.
Efter
at den fra Grev Conrads Søn, Christian Ditlev, udgaaede ældre Linie 1759 er
uddød paa Mandslinien, ere begge Grevskaber og Baroniet blevne forenede paa en
Haand. Herefter ere de i Henhold til Bestemmelsen i § 6 i Grevernes
Privilegier - „naar flere Grevskaber og Friherreskaber til en Person falder,
hand da samme til flere Sønner maa dele" - blevne delte imellem Grev
Christian Ditlevs 3 Sønner, men atter blevne forenede, efter at de saaledes
stiftede yngre Linier til Grevskabet Reventlow og til. Baroniet Brahetrolleborg
ere uddøde.
Om
Livgedinget er bestemt, hvad Grevskabet Reventlow angaar, at den sidste Enke
Indkomsten deraf i sin Livstid nyder og beholder, og hvad Grevskabet
Christianssæde angaar, at Enkegrevinden kan besidde og bestyre Grevskabet og
nyde samtlige dets Indkomster i hendes Enkestand.
Om
Apanagerne findes ingen særegne Bestemmelser i Erectionsbrevene, men det har
altid hørt til den Reventlowske Slægts Tradition, ad den Vei at drage Omsorg
for „de yngre Børn". I Overensstemmelse hermed besluttede den daværende Geheimestatsminister
Christian Ditlev Frederik Reventlow at
oprette et Fideicommis til Bedste for sine yngre Børn og mandlige
Descendenters Afkom, der skulle grundlægges ved en aarlig Afgift af 10,000
Rdl., som Grevskabet Christianssæde skulde udrede, der herefter „skulle
udmærkes fra andre Lehn deri, at mange komme til at nyde godt af samme,
istedetfor at disse berige en eneste af Familien og efterlader de øvrige i en
hjelpeløs Tilstand". Herefter skulle hver af de yngre Sønner have 1000
Rdl. og hver af Døttrene 500 Rd. aarlig. De Sønnerne tillagte Pensioner skulle
gaa i Arv til Enken og Børnene. Denne Disposition confirmeredes under 13/9
1801, men blev ophævet ifølge Forening af 15/4 1828, hvorved der bl. A.
bestemtes, at Grev Ludvig Reventlows
Sønner, Arthur og Ludvig, efter hans Død hver skulle nyde en Apanage af 500
Rdl. aarlig, at der skulde oprettes et Legat, „Faders Minde", af 600 Rdl.
aarlig for unge Studerende af den Reventlowske Familie, og at der af Grevskabet
aarlig skal udredes 200 Rdl., der henlægges til Indskrivning af Døttre i
Klostrene.
Følgende
Apanager ere for Tiden paalagte Grevskabet Christianssæde: til Grev Einar til
Pugerup 500 Kr., til Grev Conrad til Truelstorp 500 Kr., til Grevinde Benedikte
Christiane Polly Krag-Juel-Vind-Frijs 1000 Kr.,
til Enkegrevinde Helene, f. v. Heimbruch, 4000
Kr., til Comtesse Malvina 1000 Kr., til Grev Christian Benedikt 1300 Kr., til
Grev Ludvigs ovennævnte 2 Sønner, Arthur, † 1878, og Ludvig, ifølge Forening af
15/4 1828, hver 1000 Kr.
Grevskabet
Reventlow og Baroniet Brahetrolleborg udrede i Apanage til Enkegrevinde Helene,
f. v. H e i m b r u c h, 2000 Kr., og til Grev Christian Benedikt Reventlow 700
Kr.
De Reventlowske
Stiftelser.
Dronning Anna Sophias Enkestiftelse. Dronning Anna
Sophia, f. Grevinde Reventlow, Kong
Frederik IV.s Enke, bestemte ved Testamente af 1/1 1743, confirmeret 4/3 s. A.,
at 40,000 Rdl. tour. af hendes Formue skulde udgjøre et Fond, af hvis Renter
trængende Enker skulde understøttes, samt at hendes Søster, Grevinde Ulrikka
Eleonore Danneskjold-Laurvig skulde træffe de
nærmere Dispositioner desangaaende. Efter hendes Død skulde Directionen forblive
hos den Reventlowske Familie og efter dennes Uddøen gaa over til den Laurvigske
Familie.
Ved
Fundats af 9/3 1754, confirmeret 22/3 s. A., oprettedes Dronning Anna Sophias
Enkestiftelse, der oprindeligen havde det Formaal at understøtte trængende
Enker af Adelsstanden, men senere er den bleven udvidet saaledes, at alle
Enker, uden Hensyn til Stand, kunne erholde Understøttelse af Stiftelsen, naar
de dertil findes værdige og trængende.
Directionen
for Stiftelsen skal efter Fundatsens § 2 bestaa af Besidderen af Grevskaberne
Christianssæde og Reventlow og bestaar for Tiden af Enkelehnsgrevinde Reventlow til Christianssæde og Kammerherre, Lehnsbaron 0.
D. Rosenørn-Lehn til Baronierne
Guldborgland og Lehn, som beskikket Værge for den umyndige Besidder af
Grevskabet Reventlow Grev Christian Einar Reventlow.
Stiftelsen
eier for Tiden en rentebærende Capital af 430,473 Kr. 87 Ø.
Den
Reventlowske Stiftelse i Altona
grundlagdes ved en Gave af 8000 Th. tour. - 25,600 Kr., som den daværende
Overpræsident i Altona, General Grev Christian Ditlev Reventlow
ydede i nævnte Øiemed, og oprettedes ved Fundats af 1721, hvorhos der tillagdes
Grev Reventlow jus administrationes,
jurisdictionis og patronatus over Stiftelsen. Denne Bestemmelse har givet
Anledning til en lang varig Retstrætte. Ved Rescript af 24/10 1740 indrømmedes
Grev Reventlow Ret til fremdeles at udnævne
den ved Stiftelsen ansatte Præst og Degn og at bortgive 12 Patronats pladser i
Stiftelsen. Antallet af de Reventlowske Præbender er senere bleven bestemt til
14. Disse Præbender bestaa i Fribolig, Brændsel og en limiteret
Pengeunderstøttelse.
Det
Reventlowske Skolelegat for Grevskabet Christianssæde
oprettedes ved Fundats af 11/3 1858, confirmeret 24/6
s. A., af Lehnsgreve Ferdinand Reventlow, men
grundlagdes ved en Gave af Geheimestatsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow af 8000 Rdl. Legatets aarlige Indtægter ere 502
Rdl. 4 Mk., hvoraf der aarlig skal tillægges værdige Skolelærere en Opmuntring,
pensionerede Skolelærere eller deres Enker en Hjælp, Skolelæreres Sønner eller
andre unge Mænd til deres Uddannelse en Understøttelse; endvidere kan bevilges
Bidrag til Lægehonorar og Sygehjælp for Skolelærere og deres Enker, til
forsømte Børns Opdragelse i Asyler og til Anskaffelse af Bøger til Børn, der
ere forberedte til at indtræde i Skolen.
Det
Schimmelmann-Reventlowske Skolelegat,
Fundats af 12/10 1850, confirmeret 13/2 1851, bestaar
af en Capital paa 4300 Rdl. og bestyres af Besidderen af Baroniet
Brahetrolleborg og Sognepræsten. Renten anvendes til Sangens Fremme, til
Forbedring af Skolelæreres Kaar m. m.
Grev Ditlev
Reventlows Skolelegat,
oprettet 17/5 1856, confirmeret 4/6 s. A., bestaar af
en Capital paa 400 Rd. til Forbedring i Skolelærernes Kaar.
Grevinde
Josefine Reventlows Legat
for trængende og flittige Skolebørn i Brahetrolleborg
Sogn, confirmeret 21/3 1858. Legatet er grundlagt med en Capital, hvoraf
Renten, mindst 400 Rdl., anvendes til Indkjøb af Klæder til fattige og flittige
Skolebørn. Legatet bestyres af Besidderen af Baroniet Brahetrolleborg og
Sognepræsten.
Grevinde Louise
Stolbergs Legat.
Grevinde Frederikke Louise Reventlow,
gift 1777 med Grev Chr. Stolberg til
Vindeby, oprettede ved testamentarisk Disposition Asylet ved Christianssæde,
der skal danne Fribolig for 6 værdige og trængende Enker eller ugifte Fruentimmer,
hver med Stue, Sovekammer, Kjøkken og Spisekammer, fælles Blomsterhave og en
Andel i Asylets contante Indtægt, foruden 1/4 Skp. Land til særlig Afbenyttelse
som Kjøkkenhave.
Legatet
eier 5900 Rdl. i Capitaler, der forrentes med 4 %, Vaaningshuset med Tilhørende
og den Jordlod, hvorpaa Asylet er opført. Besidderen af Christianssæde besætter
de 3 Pladser, Besidderen af Reventlow i og Besidderen af Brahetrolleborg i
Plads, og til 6te Plads alternere de 2 sidstnævnte.
Det ifølge
Forening af 15/4 1828 stiftede Legat
af 600 Rdl. aarlig for unge Studerende af den
Reventlowske Familie, samt af 200 Rdl. aarlig til et Indskrivningsfond.
Endvidere
maa her henvises til Erectionsbrevet for Stamhuset Krænkerup, hvori der
paalægges Stamhusbesidderen „paa Godset at lade indrette Skoler og
Hospitaler" samt til Bestemmelsen om, at Krænkerup eventuelt skal
indrettes til et adeligt Jomfrukloster.
Ditlev Reventlow, f.
1712, † 1783, til Altenhof, Glasau, Wittenberg og Emkendorf, Overkammerherre,
Geheimeraad, optoges 14/12 1767 i den danske lehnsgrevelige Stand. Han var en
Sønnesøn af Grev Conrad Reventlows
ældre Broder, Henning Reventlow, f.
1640, † 1705, og Margaretha v. Rumohr, og
blev gift 1745 med Margaretha v. Raben, f. 1726,
† 1794, til Lundsgaard. Haus Afkom er i Besiddelse af store Godscomplexer i
Slesvig og i Holsten, der tildels ere belagte med fideicommissarisk Baand, men
forbigaas her.
Ved Grevinde Frederikke Christiane Juliane Reventlows Giftermaal med den senere kgl. preussiske
Statscantsler, Fyrst Hardenberg, kom
denne i Besiddelse af de Reventlowske Majorater Krænkerup og Frisenvold (se
pag. 210) og erholdt for sig og ægte Afkom Ret til at forene det Reventlowske
Navn og Vaaben med sit eget.
Ved
Patent af 9/12 1846 bleve Joseph Carl Marquis le Marchier de Criminil, f. 1796, † 1850, og Heinrich Anna Marquis le
Marchier de Criminil, f. 1798, † 1869, Sønner af den
under Revolutionen indkomne Francois Valentin Greve le Marchier de Criminil og Hustru Caroline Frederikke Grevinde Schimmelmann, der bleve adopterede af Grev Frederik Reventlow til Emkendorff, optagne i den danske Grevestand
med Navnet Reventlow-Criminil. Deres Afkom er ved
deres Besiddelser knyttede til Holsten og forbigaas her