Ahlefeldt-Laurvigen. Side 31 - 42

(,,Den høiere danske Adel", pag. 27-33. - ,De danske Majorater", pag. 204-207.)

Greverne Ahlefeldt-Laurvigen ere i Besiddelse af Grevskabet Langeland og Substitutionen for Grevskabet Laurvigen samt af Stamhusene Ahlefeldt og Lundsgaard og Sædegaardene Skovsbo, Mollerup, Store Nysum og Kjærsgaard.

Greverne Ahlefeldt til Langeland have tidligere eiet Herskaberne Rixingen i Bispedømmet Metz samt Mörseburg ved Schweitz, og have endvidere været i Besiddelse af Herregaardene Søgaard, Grøngrift, Gravensteen, Aarup, Stoltelund, Ahlefeldts Wildniss og Ballegaard i Hertugdømmerne, og i Kongeriget ,af Kallundborg Ladegaard, Holmegaard, Lykkesholin og de Godser paa Langeland, af hvilke Stamhuset Ahlefeldt oprettedes, samt Bjørnemose.

Andre Linier af Slægten, der særlig have udbredt sig i Andre Hertugdømmerne og høre til det slesvig-holstenske Ridderskab, have eiet Herregaardene Olpenitz, Ludvigsburg, Saxdorff, Lindau med Königsförde der endnu ere i Familiens Besiddelse, samt P tersdorff og Gyldenstein, Qvarnbeck, Bothcamp, Schested, Ahlersdorff, Maruthendorff, Haselau, Haseldorff, Kaden, Osterrade, Damp, Klein, Nordsee, Nienhof, Tremsbüttel, Klein Colmar, Maasleben, Buckhagen, Loitmark, Priesholtz, Eschelsmark, Borgstorff, Schierensee, Muggesfelde, Wandsbeck, Stegen, Jersbeck, Kocksbüll, Nordkov, Königsförde, Lehmkulen, Nöer, Krummendieck, Stubbe, Schwensby, Hütten og Geltingen.

Majoraterne, som for Tiden ere samlede paa en Haand i den grevelige Ahlefeldtske Familie, bestaa af:

1. Grevskabet Langeland, der oprettedes 20/6 1672 for Frederik Ahlefeldt, som mandlig Lehn og hjemfalder til Kongen, naar intet mandligt Afkom efter Frederik Ahlefeldt mere er til. Grevskabets samlede Hartkorn udgjør 2078 Tdr. + F. C. Capitaler 1,162,000 Kr. foruden 38,800 Kr. i Nationalbankactier. Grevskabet indbefatter Godserne Tranekjær, Korsebølle, Pæregaard, Blegholm, Nygaard, Nordenbro, Knepholm og Søgaard samt Øerne Strynø, Strynøkalv og Birkholm. Skovarealet udgjør c. 1793 Tdr.
2. Stamhuset Ahlefeldt, der oprettedes 1766 af fornævnte Frederiks Sønnesøn Grev Frederik Ahlefeldt, f. 1702, †1773, bestaaer af Hovedgaardene Holmegaard, Brolykkegaard, Lykkesholin. og Westergaard. samt tilhørende Bøndergods og Strynø; dets samlede Hartkorn er 4013/4 Td. + F. G. Capitaler c. 210,000 Kr. samt 9,400 Kr. i Bankactier. Skovarealet udgjør -232 Tdr. Dette Stamhuus er oprettet for Erectors Familie af Mand- og Qvindekjønnet. Grevskabet Langeland og Stamhuset Ahlefeldt skulle stedse følge hinanden og tilfalde en og den samme Greve i Erectors nedstigende Linie, saalænge Nogen deraf findes at være til

Naar Ingen af Opretterens nedstigende Linie paa Sværdsiden er til, som kunde succedere til Grevskabet Langeland, og Stamhuset Ahlefeldt, og Grevskabets Saaledes efter Erectionsbrevet skulde tilfalde Erectors Broder, General, Kammerherre og Gouverneur Grev Conrad Wilhelm eller hans nedstigende mandlige Linie, da skal den, der succederer i Grevskabet, ligeledes succedere i Stamhuset, men til den sidste Besidder af Stamhusets Opretters nedstigende Linie, hans Døttre, Søstre, i Fastere eller andre af hans rette og nærmeste Arvinger paa Fædrenes Side (men derimod ikke paa Mødrenes), udbetale den Sum af 100,000 Kr., der deles imellem den sidste Besidders Arvinger paa Fædrenes Side, udi lige Lod uden Henseende til Kjønnet. Naar hele den Aldefeldt'ske Stamme aldeles skulde uddø, da skal Stamhuset tilfalde Erectors Frue eller hendes Famille paa Fædrenes Side, først hendes Broder, Landraad Benedikt v. Ahlefeldt af Huset Haselau og hans mandlige Descendenter; efter dem: Linien Ahlefeldt Kaden. Den sidste Besidder af den Ahlefeldt'ske Slægt kan udnævne en Successor af god Familie.

3. Grevskabet Laurvig oprettedes 29/9 1671 af Ulrich Friderich Grev Gyldenløve. Lehnsfølgen i Grevskabet Laurvig var ved Patent af 1671 givet til alle Ulrich Friderich GyIdenløves Efterkommere, ei alene paa Sværd-, men endog paa Spindesiden, saaledes at Lehnet ikke skulde hjemfalde til Kongen førend alle Erectors Descendenter af begge Kjøn vare uddøde. Denne Succession blev ved Patent af 11/2 1692 forandret, da Ulrich Gyldenløve udvidede Grevskabet. Derefter blev Lehnsfølgen indskrænket til Gyldenløves Sønner og deres Afkom paa Sværdsiden og blev alene mandligt undtagen i Henseende til Primi acquirentis egne Døttre, deres Sønner og de af dem komne ægte Descendenter paa Sværdsiden. Gyldenløves Døttre, de af dem kommende Sønner og disses mandlige Afkom skulde succedere i lige Orden som Gyldenløves Sønner og deres Afkom. Lehnspatentet af 1692 tilstedede altsaa ikke nogen suceessionem. cognaticam, men admitterede kun agnatas, disses Sønner og deres mandlige Afkom (lignende Bestemmelser findes f. Ex. i Erectionen for Stamhuset Raunholt). Efter disses Afgang skulde Lehnet tilfalde Kongen.

Ulrich Friederich GyIdenIøve, gift med Antonia Augusta, Grevinde af Altenborg, afgik ved Døden 1704. Efter ham faldt Grevskabet til hans Søn, Grev Danneskjold-Laurvig, f. 1688, † 1754, og efter ham hans Søn Friederich Ludvig Grev Danneskjold Laurvig, f. 1723, † 1783; med ham uddøde Gyldenløves mandlige Æt.

Der opstod nu en langvarig Retstrætte om Lehnsfølgen, som udførligen findes omhandlet i ”Erindringer ved de betreffede Lehnsfølgen i Grevskabet Laurvigen udgivne Oplysninger. Kbhvn. 1785." Hosfølgende Stamtavle oplyser vedkommende Slægters Forhold.

Til at succedere i Grevskabet meldte sig:

1. Den sidste Besidders ældste Datter, Fru Baronesse Anna Sophia v. Bülow

2. Erectors Ulrich Friderich Gyldenløves ældste Datters Dattersøn, Hertug Friederich Christian af Augustenborg.

3. Erectors anden Datters Sønnesøn, Grev Christian Ahlefeldt til Langeland.

4. Den tredie Datters Søn, Grev Georg Carl Ludvig Leiningen.

Ved Høiesteretsdom af 1785 kjendtes for Ret: at ,Fru Baronesse Anna Sophia v. Bülow og hans Durchlauchtighed Hertug Frederich Christian til Slesvig-Holsten-Augustenborg bør for dem og deres Descendenter være uberettigede til Grevskabet Laurvigs Arv og Besiddelse, hvorimod samme ifølge det kongelige Lehns-Brev af 17/2, 1692 nu bør tilfalde Kammerherre og Generalmajor Herr Christian, Greve af Ahlefeldt, som rette Lehns-Arving. Saa forbeholdes og den grevelige Leiningske Linie sin Arveret til bemeldte Grevskab i det Tilfælde, at den Ahlefeldtske Linies mandlige Afkom skulde udslukkes."

Ved Udtrykket: Sønner, komne af Døttre, og deres ægte Descendenter paa Sværdsiden, forstodes altsaa ikke andre end Datterens Sønner og deres mandlige Afkom. Grev Christian Ahlefeldt til Langeland, f. 1732, † 1791, blev saaledes 1785 den 4de Besidder af Grevskabet Laurvig, der imidlertid substitueredes med en Fideicommiscapital, der blev fastsat til
1,270,9257 Kr. Men de følgende Besiddere have forbrugt en Del af denne Capital, der imidlertid af den nuværende besidder ved aarlige Tilskud bliver tilbagebetalt, og den oprinde lige Fideicommiscapitall restitueret. vil om kort Tid være fuldstændig

1. Stamhuset Lundsgaard, Oprettedes 15/1 1768 af Jens Juel til Lundsgaard for sin Datter Elisabeth Juel, Grevinde Ahlefeldt og visse af hendes Børn og deres Afkom., Det bestod af Lundsgaard Hovedgaard, Jershauge Ager og Eng samt Kirketiende og Bøndergods, Og er nu ang Kr. I 435 Tdr. Hartkorn, 6,100 Kr. i Bankactier og 2000 Capitaler, Skovarealet udgjør c. 240 Tdr. Stamhuset skulde efter Elisabeth Juels Død tilfalde hendes Søn Jens Juel Ahlefeldt og hans mandlige Afkom og deres Descendenter fra ældste til ældste, saaledes at Søn tiltræder det efter Fader, saalænge Nogen af dem ere til, men naar Ingen af dem eller hans mandlige Linie maatte være til, skal, Stamhuset henfalde til Erectors Datters Datter, Comtesse Ide Ahlefeldt, gift med Proprietair Seehusen hendes mandlige Afkom og deres Descendenter, fra ældste til ældste saaledes at Søn tiltræder det efter Fader. Naar Ingen. af hendes mandlige Afkom eller deres Descendenter maatte være til, skal Stamhuset henfalde til Opretterens Datters Søn, Jens Juels Døttre, og ved deres mandlige Afkom fra ældste til ældste forblive. Naar Jens Juels Døttres mandlige Afkom skulde bortdø, henfalder Stamhuset til Comtesse Ides Døttres mandlige Afkom. fra ældste til ældste og for bliver ved denne saalænge Nogen. af dem maatte være til. Naar Ingen af Begges mandlige Afkom maatte være til, hen falder Stamhuset til Erectors Datters ældste Søn, Grev Friderich Og hans Afkom, men denne Linie er uddød.

Af de fornævnte Majorater ere de 2 ved Giftermaal komne i Ahlefeldternes Besiddelse, nemlig Lundsgaard ved Elisabeth Juel, der blev gift 1759 med Grev Christian Ahlefeldt, og Laurvigen ved Ulrica Antoinette Grevinde Danneskjold, gift 1702 med Carl Adolph Ahlefeldt. Stamfaderen for den grevelig Ahlefeldt-Laurvigske Slægt, Grev Friderich, fik Langeland, hvoraf Grevskabet oprettedes, ved sit Giftermaal med Margaretha Dorothea Rantzau, Datter af Christian Rantzau, som havde Øen i Pant for 60,000 Specier, som Regjeringen skyldte ham.

Den nuværende Besidder tiltraadte Grevskabet Langeland og Stamhusene samt Substitutionen for Grevskabet Laurvigen i Aaret 1856; om den Dygtighed, hvormed han bestyrer disse store Eiendomme, er der kun een Mening. - Han har, som alt bemærket, ved aarlige Afdrag paa Gjælden nu næstendels restitueret den for Grevskab et Laurvigen substituerede Fideicommis-Capital og efterhaanden tilkjøbt Ladegaardene Ulstrup, Skovsbo og Kjærsgaard for respective 460,000 Kr., 380,000 Kr. og 700,000 Kr.

Angaaende Bøndergodset er der paa Langeland vedtaget en Salgsplan, efter hvilken Bønderne kunne erhverve deres Gaarde som frie Eiendomme paa tilsvarende Betingelser. Paa Lundsgaard er der intet Bøndergods solgt. I Henseende til Apanage-Spørgsmaalet har den nuværende Lehnsgreve ligeledes taget Initiativet. I Erectionspatentet for Grevskabet Laurvig findes ingen særlige Bestemmelser angaaende de yngre Sønner, hvorimod Grevskabet Langelands Erector ved Testamente af 23/6 1676 havde bestemt, at Besidderen af dette Grevskab skal tilsvare sine Søskende aarlig 4000 Th., og ved Erectionen af Stamhuset Ahlefeldt blev det paalagt Besidderen af dets Indkomster aarlig at betale til hans Søskende et Contingent af 1200 Rdl., medens det blev Besidderen af Stamhuset Lundsgaard paalagt at udrede en aarlig Apanage af 500 Rdl., nu 1000 Kr., til Comtesse Ide, gift Seehusen, og hendes ægte Descendenter.

Andragendet om Apanagernes Forhøielse er motiveret ved, at Indtægterne af Majoraterne nu ere betydelig større end tidliligere, og at, paa Grund af de forandrede Tidsforhold, de tidligere Bestemmelser om de yngre Børns og Enkens Apanager ikke mere ere tidssvarende. Ved Resolution af 24/4 1876 blev det bevilget, at der ved den nuværende Lehnsgreves Død maa udbetales:

1. Hans Enke 40,000 Kr. aarlig, foruden fri Bolig enten paa Brolykke, under Stamhuset Ahlefeldt, eller, saafremt hun . maatte foretrække saadant, paa Lundsgaard, Alt foruden de ved Allerhøjeste Resolution af 12/12 1860 fastsatte Naturalydelser frit leverede paa hendes Bopæl.

2. Til de yngre Sønner foruden de dem ifølge Erectionsbrevet for Stamhuset Ahlefeldt af 24/8 1765 tilkommende 2400 Kr. aarlig, endvidere 14,000 Kr. aarlig, (log saaledes,at naar Dødsfald mellem de Apanagerende indtræffer, indrages den Del af bemeldte 16,400 Kr., der var oppebaaret af den Afdøde.

Disse Bestemmelser gjælde imidlertid ikke som almindelig Regel, hvorimod Størrelsen af Apanagerne til Lehnsbesidderens Søskende for Fremtiden i forekommende Tilfælde vil være at fastsætte under behørigt Hensyn til de til enhver Tid foreliggende Omstændigheder. Greverne AhIefeldt til Langeland nedstamme fra Frederik Ahlefeldt, f. 1623, † 1686, af den s. k. Gravensteenske Linie, der 1665 blev tydsk Rigsgreve og 1672 dansk Lehhsgreve til Langeland; han byggede Slottet Gravensteen og kjøbte Grevskabet Rixingen samt Friherreskabet Mørsburg, og oprettede Grevskabet Langeland. Han var Amtmand over Steinburg Amt, Gouverneur over Ditmarsken, Statholder i Hertugdømmerne, Landraad, Storcantsler og Præsident i Conseillet, Geheimeraad, Hvd. R. og R. af E.; han udfoldede en stor Virksomhed som Statholder i Hertugdømmerne og var i den Kommission, der endte med at inddrage Hertugerne af Sønderborg's og af Nord- iborg's Paragialgodser. Det var ham, der tvang Hertugen af Sønderborg til at forlade Sønderborg Slot. Han var Sjælen og den ledende Tanke i Forhandlingerne med Hertugerne af kjendt, førte til Erhvervelsen af Oldenborg og Delmenhorst (v. Krogh Beiträge zur älteren Geschichten des Holstein-Sonderburgschen Hauses). Han førte Forhandlingerne med Brandenburg om Forbundet med Sverrig, og siges at have havt en væsentlig Andel i Griffenfeldts Fald. Han havde 3 Sønner, hvoraf kun den yngste, Carl Adolph, f. 1670, † 1722, har efterladt Afkom. Af Sidstnævntes 4 Sønner døde 2 ugifte og deri 3dies mandlige Afkom er uddød. Hans ældste Søn, Grev Frederik, f. 1702, † 1773, der oprettede Stamhuset Ahlefeldt, havde en Søn, Grev Christian, f 1732, † 1791, der af Ægteskabet med Elisabeth Juel efterlod 4 Sønner; den ældste, Grev Frederik, der var den 6te Lehnsgreve til Langeland, f. 1760, † 1832, havde af Ægteskabet med Charlotte Louise v. Hedemann kun en Datter, den bekjendte Elisabeth Margaretha Davidia, gift med Adolph Lützow; hans Broder Grev Christians næstældste Søn, Jens Juel, f. 1764, † 1794, gift med Sophia Dorothea v. Hedemann har efterladt Afkom, den ældre grevelige Linie, medens de yngre Sønner, Vilhelm Carl Ferdinand, f. 1769, †1852, og Carl Christian, f. 1770, † 1851, have stiftet de tvende yngre grevelige Linier.

Den ældre Linie:

Frederik Vilhelm Ludvig Ahlefeldt, f. 23/4 1817, en Sønnesøn af Grev Jens Juel-Ahlefeldt, Lehnsgreve til Langeland og til Substitutionen for Grevskabet Laurvig, og til Stamhusene Ahlefeldt og Lundsgaard, som han tiltraadte 1856, Kammerherre, Hofjægermester C. af D. og Dmd., gift 11/8 1843 med Marie Mathilde Albertine Grevinde Schulin f. 23/5 1820.

Børn:

1. Christian Johan Frederik, 31/7 1844, Lehussuccessor, Hofjægermester, har overtaget Hovedgaarden Brolykke under Stamhuset Ahlefeldt, gift 21/5 1869 med Hanne, Baronesse Wedell, f. 11/5 1846.

Børn:

a. Frederik Ludvig Vilhelm, f. 14/6 1870.

b. Preben Ferdinand, f. 21/1, 1872.

2. Sigismund Ludvig, f. 4/9 1846, til Ulstrup, Lieutenant ved Gardehusarregimentet, Hofjægermester, gift 13/9 1868 med Polly, Grevinde Kragh-Juel-Vind-Frijs, f. 25/10 1849.

Børn:

Frederik Julius, f. 3/7 1869.

3. Julius Ludvig, f. 11/2 1849, til Skovsbo, Hofjægermester, gift 28/7 1875 med Jessie Camille, Baronesse Bille Brahe, f. 18/5 1853, Stamfrue til Stamhuset Egeskov.

Børn:

Jessie Camille Agnete, f. 11, 1876.

4. Frederik Ludvig Vilhelm, f. 10/6 1853, til Kjærsgaard, gift 16/11 1877 med Anna Christiane Adelheid, Baronesse Rosenørn-Lehn, f. 2,1/1 1857.

5. Carl William, f. 2/5 1860.

Lehnsgrevens Søstre:

1. Julie Louise Sophie, f. 7 /6 1813, gift 16/8 1840 med August Sophus Ferdinand Greve Tramp, f. 20/10 1810, † 19/10 1863, til Kyø, Kammerherre, var Hofchef hos H. M. Enkedronning Caroline Amalie, C. af D., Dmd.

2. Sophie Frederikke Caroline, f. 13/9 1814, gift 10/5 1844 med Erik Scheel, f. 23/3 1813 Kammerherre, Overretsassessor, i Bestyrelsen af det Classenikke F. C., R. af D.

Lensgrevens Faders Broder:

Carl Frederik Christoph, f. 1792, † 3/2 1871, Geheimeraad, OverCeremonimester, St. af D., Dmd., gift 11/7 1818 med Antoinette Nancy, Grevinde Krag-Juel-Vind-Frijs, f. 6/4 1797.

Børn:

1. Richard Julius Frederik, f. 1819 t 20/3 1863, Ritmester, R. af D., gift 24/2 1853 med Marie Sophie Munck, f. 26/7 1823 gift i 2det Ægteskab med Ritmester Jørgensen.

Børn:

a. Emil, f. 26/1 1854.

b. Antoinette Agnes Mathilde, f. 1/1 1855, i Vallø.

2. Frederik Adolph Christian Erliard, f. 29/10 1824, indtil 1864 Branddirecteur i Flensborg, nu Postmester i Ring
sted, gift 16/8 1822 med Rosalie Angelica Emilie Weiss, f. 16/8 1822.

3. Agnes Henriette Charlotte, f. 5/7 1825, gift 15/5 1851 med Baron Napoleon de Beaulieu, belgisk Gesandt.

4. Vilhelm Frederik, f. 24/5 1830, tidligere i Livgarden, nu Cavaleer hos H. M. Enkedronningen, Kammerherre, R.
af D. og Dmd., gift 29/9 1857 med Bertha Sophie Louise, Baronesse Zytphen-Adeler, f. 21/10 1836.

Børn:
a. Agnes Sophie Louise, f 29/6 18581 i Vallø.

b. Frederikke Hedevig Antoinette, f. 23/2 1861, i Vallø.

c. Mathilde, f. 11/3 1863, i Vallø.

d. Frederik, f. 26/6 1869.

5. Frederik, f. 16/6 1834, til Møllerup, tidligere østerrigsk Officeer, Hofjægermester, gift 21/11 1860 med Louise Oline Julie Charlotte de Neergard, f. 21/5 1840.

Børn:

a. Carl Ferdinand, f. 12/8 1861.

b. Thyra, f 5/9 1862, i Vallø.

c. Vilhelm Frederik, f 11/9 1864.

I Henseende til de tvende yngre grevelige Linier henvises til Slægt-Registret i ,De danske Majorater" og til Fortegnelsen pag. 2, hvorhos bemærkes: Grev Vilhelm Alexander, f. 1838, blev gift 2/7 1873 med Lykke Andersen, Datter af Proprietair Andersen til . Søvertorp; deres Datter Mathilde fødtes 2/7 1874; hans Broder, Grev Christian Conrad, er gift med Albertine, Dreyer, Datter, af Pastor Dreyer i Hunde, og den eldste Broder Grev Julius Carl Ferdinand, f. 1834, er udvandret til America.